Novo Nordisk og regnskabsaktuelle Unibrew var onsdag med fremme på det danske aktiemarked, men kunne ikke forhindre det tredje fald på stribe i eliteindekset, C25.
Bankerne og i særdeleshed Sydbank faldt nemlig ganske tungt, da flere af posterne i bankens kvartalsregnskab viste sig at halte en smule efter analytikernes estimater.
C25-indekset endte 0,3 pct. lavere i 1675,86 efter fald på 1,2 pct. mandag og 0,9 pct. tirsdag.
I resten af Europa og i USA var udsvingene generelt også afdæmpede op til aftenens regnskab fra verdens mest værdifulde selskab, chipkæmpen Nvidia.
Stemningen torsdag kan da også meget vel stå og falde med, om Nvidia leverer.
- Skuffer regnskabet, kan det skabe tvivl om tempoet i AI-adoptionen og tynge ikke kun Nvidia-aktien, men også det brede aktiemarked, vurderer Natalia Setlak, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, i en optakt.
UNIBREW TIL TOPS
I den hjemlige andedam strøg Unibrew til tops med en stigning på 3,4 pct. til 480,80 kr. oven på sit kvartalsregnskab, der blandt andet var ledsaget af et tilbagekøbsprogram for egne aktier på 300 mio. kr.
Til gengæld tog Unibrew toppen af sine vækstforventninger og indsnævrede prognosen for væksten i driftsresultatet 8-12 pct. fra tidligere 7-13 pct.
- Det er et ganske fint resultat, de er ude med, men også meget på linje med det forventede, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, der peger på, at stigningen kan handle om, at aktien har været under pres i omkring et halvt år.
SYDBANK SENDES BAGLÆNS
I forhold til Sydbank havde investorerne inden onsdagens regnskab til gengæld varmet godt op under aktien, der så sent som mandag satte lukkerekord i 540,50 kr.
Onsdag endte med en dukkert til Sydbank på 4,6 pct. til 503 kr., efter at bankaktien en overgang i løbet af morgenen lå næsten 9 pct. lavere.
Selve regnskabet indeholdt uændrede forventninger til 2025, men skuffede en anelse på en række poster i andet kvartal, påpeger Mads Zink.
- Vi har set mange af de andre banker egentligt har leveret ret gode resultater, så med de kurser, bankerne handles til, er der heller ikke meget plads til, at bankerne rammer ved siden af.
- Og kerneindtjeningen i andet kvartal lå 3 pct. under markedets forventninger, og det er det, den sætter sig på, vurderer Mads Zink.
Han peger til gengæld på, at Sydbank på telekonferencen for analytikere gjorde et godt indtryk.
- Det klarede de faktisk rigtigt godt og har pæne og solide forventninger til fremtiden. Så det er måske også derfor, at aktiekursen kravler lidt tilbage igen i forhold til, hvor den lå før klokken 10.
Blandt de øvrige bankaktier faldt Danske Bank med 2,6 pct. til 263,80 kr., og Jyske Bank sivede 1,5 pct. til 691 kr. Nordea mistede 1,2 pct. til 98,18 kr.
NOVO RETTER OP
Fremdrift var der til gengæld til Novo Nordisk, der genvandt 1,6 pct. til 356,70 kr.
Tirsdag leverede Novos amerikanske rival Ely Lilly nye data for vægttabspillen Orforglipron. Resultaterne fra et studie i overvægtige type 2-diabetikere skabte optimisme blandt en række analytikere, som følger Eli Lilly, efter en skuffelse tidligere i august. Her viste vægttabet sig lavere end med Novos Wegovy, hvilket sendte den danske aktie op og Eli Lilly ned.
Tirsdag blev Novo omvendt banket ned med 4,5 pct., mens Eli Lilly steg 5,9 pct.
- Der var ikke noget væsentligt nyt i studiet, i forhold til hvad vi allerede vidste. Så at sende Novo over 4 pct. ned på det var lidt specielt. Det er også derfor, at Novo indhenter en del af det fald fra i går, vurderer Mads Zink.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her