12. nov. 2025 kl. 17:02
24 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Onsdagens obligationer: Rentestigninger gik i sig selv igen

Renterne på det danske obligationsmarked bølgede frem og tilbage onsdag.

Tidligt på onsdagen tikkede renterne opad herhjemme og i resten af Europa, da investorerne havde mere appetit på aktier - og defor solgte ud af obligationer.

Ud på eftermiddagen faldt renterne dog tilbage igen til nær udgangspunktet.

Renten på den tiårige danske statsobligation endte uændret i 2,51 pct., efter at den tidligt på eftermiddagen havde toppet dagen i 2,54 pct.

En sandsynlig genåbning af statsapparatet i USA var i fokus onsdag forud for en afstemning om genåbningspakken i Repræsentanternes Hus senere på dagen.

- Med et republikansk flertal i Huset er der udsigt til at aftalen går igennem, hvilket giver Trump muligheden for at sætte sin underskrift allerede senere onsdag, skrev Jyske Bank.

Flere fremtrædende centralbankmedlemmer var også på talerstolen onsdag, herunder Isabel Schnabel, som er medlem af styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Hun er af den opfattelse, at risici for inflationen har et tilt i opadgående retning.

- Min fortælling handler om en økonomi, der er i bedring, med et produktionsgab, der er ved at lukkes, og hvor der forventes en betydelig finanspolitisk impuls, som stimulerer økonomien. Det får mig til at konkludere, at risiciene (for inflationen) - hvis nogen - har et lille tilt i opadgående retning, siger Isabel Schnabel ifølge Bloomberg News.

Det får hende til at beskrive styrerenten som på et "absolut" godt sted. Det lugter umiddelbart af en fastholdelse af ECB-renten, når banken den 18. december holder årets sidste rentemøde. Det er da også umiddelbart det, der er forventningen hos økonomerne.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her