05. nov. 2025 kl. 10:13
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora rammes af valutamodvind og højere priser på guld ...

Smykkekoncernen Pandora er ramt af modvind fra valutakurserne på flere fronter - og det er fortsat i årets tredje kvartal.

Bruttomarginen, der er et udtryk for, hvor meget virksomheden tjener på sine produkter efter at have fratrukket produktionsomkostningerne, lå i kvartalet på 79,3 pct. mod analytikernes estimat på 79 pct. og 80,1 pct. i kvartalet sidste år. Den er i kvartalet påvirket af valutamodvind, råvarer og told på samlet 280 basispoint.

!00 basispoint kommer fra valutaeffekterne, andre 100 fra højere guld- og sølvpriser, og amerikanske told på importerede varer påvirker med 80 basispoint i kvartalet.

Driftsresultatet rammes også med 380 basispoint i forhold til kvartalet sidste år og falder til 14,0 pct. fra 16,1 pct. i tredje kvartal 2024 og ventet 13,9 pct.

Valutamodvinden alene er på 4 pct. i tredje kvartal svarende til 300 mio. kr. på omsætningen - og det skyldes især en svagere dollar.

Pandora fremhæver i regnskabet, at højere priser og det igangsatte spareprogram fortsat bidrager til at holde skindet på næsen.

For de første ni måneder af 2025 svarer den samlede modvind til 1200 mio. kr. mindre i omsætning.

HØJERE SØLVPRISER VIL SKINNE IGENNEM

Priserne på sølv er steget markant gennem 2025 - og det kommer til at ramme fremadrettet. Smykkekoncernen har dog hedget 70-75 pct. af forbruget af både guld og sølv i 2026 til en samlet pris på omkring 31 dollar per ounce.

Prisen på sølv lå den 24. oktober på omkring 48 dollar - og Pandora venter at den gennemsnitlige sølvpris er på 35,5 dollar i 2026 inklusive de 25-30 pct. af forbruget, der endnu ikke er afdækket, skriver selskabet i regnskabet.

Påvirkningen fra ædelmetallerne og valutakurserne ventes at påvirke marginerne i 2027 før eventuelle afbødende tiltag med 370 basispoint i forhold til 2026.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her