27. maj 2026
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Parkens sportslige resultater kaldes "utilfredsstillende" - Lalandia kører på fuldt blus

Parkens sportslige resultater kaldes "utilfredsstillende" - Lalandia kører på fuldt blus

Der er hår i suppen men også lyspunkter at spore i resultaterne fra Parken, der både byder på fodbold, vandland og erhvervslejemål, efter årets første kvartal.

Selv kalder selskabet første kvartal for "en vanskelig sportslige periode for FC København" men peger også på et højt aktivitetsniveau i Lalandia, hvor blandt andet en tidlig påske skubber til væksten.

Omsætningen under et nåede i årets tre første måneder op på 431,3 mio. kr., hvilket er 169,4 mio. kr. højere end samme periode sidste år.

Udviklingen i omsætningen er blandt andet påvirket af salg af ferieboliger, samt FC Københavns deltagelse i UEFA Champions League.

Lalandias del af omsætningen udgjorde 250,9 mio. kr., hvilket er 111,4 mio. kr. bedre end samme periode sidste år, mens fodboldholdet bidrog med 166,5 mio. kr. eller 55,3 mio. kr. mere i forhold til samme periode sidste år.

Samlet endte underskuddet i første kvartal på 20,7 mio. kr. mod 57,6 mio. kr. i første kvartal 2025.

Parken Sport & Entertainment gentager forventningerne for 2026, efter en nedjustering tidligere på måneden da FC København udspillede sine chancer for ligafasen i Europa League med nederlaget til FC Midtjylland i pokalfinalen.

Selskabet venter fortsat en omsætning i niveauet 1600-1700 mio. kr. og et resultat før skat på 75-125 mio. kr. mod tidligere en omsætning på 1700-1800 mio. kr. og et resultat før skat på 160-210 mio. kr.

Tabel for Parken Sport & Entertainments regnskab for første kvartal af 2026:

Mio. kr.
Q1 2026Q1 2025FY 2025
Indtægter i alt
431,3261,91884,6
Primært resultat før transfer mv.
14,3-36,0297,2
Resultat før skat
-26,6-73,9279,9
Periodens resultat
-20,1-57,6205,7

Parken Sport & Entertainments forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved Q1 2026Den 14. maj Ved Q4 2025
Omsætning
1600-17001600-1700
1700-1800
Resultat før skat
75-12575-125

160-210

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 37 anmeldelser