27. maj 2026
27 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Per Aarsleff ser højere omsætning efter opkøb

Per Aarsleff ser højere omsætning efter opkøb

Anlægskoncernen Per Aarsleff har vind i sejlene efter opkøb af to branchekolleger. Derfor sættes omsætningen i det skæve regnskabsår 2025/26 da også en tand op.

Det oplyser selskabet i forbindelse med resultaterne for årets andet kvartal.

- Vi leverer et tilfredsstillende resultat med solid ordreindgang. Mulighederne inden for infrastruktur er fortsat attraktive, og vi ser potentialer i øgede investeringer i forsvar, siger Jesper Kristian Jacobsen, der er administrerende direktør i Per Aarsleff.

Og dykker man ned i ordrebogen,så udgjorde den per 31. marts 2026 26,475 mia. kr. mod 26,408 mia. kr. per 30. september 2025. Ordreindgangen i andet kvartal var på 4,550 mia. kr.

Den 24. februar blev det meldt ud, at Aarsleff havde indlemmet CG Jensen, Adserballe & Knudsen samt tre mindre selskaber i familien. Og den 22. maj blev overtagelserne godkendt af konkurrencemyndigheder.

Og købet for 766 mio. kr. betyder, at anlægskoncernen har opjusteret omsætningsvæksten i 2025/26 til 12 til 15 pct. svarende til en omsætning på 25,4-26,1 mia. kr. mod tidligere en vækst på 6-11 pct. svarende til 24,0 til 25,1 mia. kr.

Modsat sættes den høje ende af driftsmarginen målt på EBIT ned til 5,0-5,3 pct. fra tidligere 5,0-5,5 pct.

- EBIT-bidraget fra de opkøbte selskaber er begrænset i perioden, primært som følge af sædvanlig købesumsallokering. Derudover forventes øgede omkostninger i andet halvår af regnskabsåret som følge af højere oliepriser, som kun delvist kan videreføres, skriver Per Aasleff.

Tabel over Per Aarsleffs regnskab for andet kvartal af 2025/26:

Mio. kr.
Q2 25/26Q2 24/25FY 2024/25
Omsætning
6065525722.620
EBIT
2462261177
Resultat før skat
2512311192
Nettoresultat (fortsættende aktiviteter)
197172896

Per Aarsleffs forventninger til 2025/26:

Mio. kr.
Ved Q2 Ved Q1
EBIT-margin (pct.)5-5,35-5,5
Omsætningsvækst (pct.)12-156-11

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 38 anmeldelser