Oliepriserne falder mandag morgen, efter at den kurdiske region i Irak i weekenden genoptog eksporten af råolie via Tyrkiet efter to et halvt års stilstand. Samtidig tynges markedet, efter at organisationen for olieeksporterende lande og dens allierede, Opec+, planlægger endnu en produktionsforøgelse af olie i november, hvilket øger det globale udbud.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 69,69 dollar mod 70,69 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 65,10 dollar mod 66,33 dollar fredag eftermiddag.
Genoptagelsen af Kurdistans olieeksport skyldes en aftale mellem Iraks føderale regering og den regionale regering i Kurdistan samt de udenlandske olieproducenter i regionen. Aftalen gør det muligt at transportere 180.000 til 190.000 tønder råolie om dagen til den tyrkiske havn Ceyhan, oplyste Iraks olieminister fredag.
Samtidig ventes det, at OPEC+ vil godkende endnu en produktionsforøgelse på mindst 137.000 tønder per dag på sit møde søndag.
- Den fortsatte frygt for produktionsstigninger begrænser gevinsterne, men de stramme udsigter på kort sigt holder råoliepriserne i et skruestik, nu hvor handelsugen begynder, siger Michael McCarthy, der er administrerende direktør for investorplatformen Moomoo Australia and New Zealand.
Derudover holder konflikten i Ukraine og spændinger i Mellemøsten råoliepriserne flere dollar over markedsniveau, skriver Jyske Bank i en ny analyse, der har hævet sin prognose for Brent i 4. kvartal 2025 til 67 dollar pr. tønde. Samtidig stiger olielagrene fortsat, og Jyske Bank venter, at Brent senere vil falde mod 55 dollar i 2. kvartal 2026, før et muligt comeback senere på året.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 3815,90 dollar mod 3776,46 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Kille Petrea Nylander +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her