25. sep. 2025 kl. 08:36
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder let på usikkerhed om overfor...

Oliepriserne falder en smule torsdag morgen, da markedet afvejer usikkerhed omkring udbud og efterspørgsel. Priserne er dog steget siden onsdag eftermiddag på baggrund af bekymringer om geopolitisk uro.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 69,09 dollar mod 68,78 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,74 dollar mod 64,57 dollar onsdag eftermiddag.

Oliepriserne steg onsdag til det højeste niveau siden 1. august, drevet af et uventet fald i de ugentlige amerikanske råolielagre samt frygt for, at ukrainske angreb på russisk energiinfrastruktur kan forstyrre forsyningerne.

- Oliepriserne ser ud til at have nået et maksimum med en svagere sæsonbestemt efterspørgsel og stigende Opec+-forsyninger i fjerde kvartal. De seneste stigninger virker mere følelsesdrevne, så medmindre der opstår en ny chokfaktor, vil Brent sandsynligvis fortsætte med en svag nedadgående tendens, siger Priyanka Sachdeva, der er senior markedsanalytiker hos Phillip Nova.

Selv om markedets øjne stadig er rettet mod potentielle forsyningsforstyrrelser fra Rusland, har de seneste uger ikke budt på nedadgående pres fra de fundamentale udbuds- og efterspørgselsforhold. Samtidig er forventninger om stigende overforsyning endnu ikke afspejlet i priserne, selv om højsæsonen for efterspørgsel gradvist nærmer sig sin afslutning.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 3732,80 dollar mod 3753,15 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Anna Seeberg Bengtsson +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her