08. aug. 2025 kl. 08:37
46 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne med kurs mod største ugentlige fald...

Oliepriserne falder fredag morgen og er på vej mod sit største ugentlige fald siden slutningen af juni. Faldet skyldes bekymring blandt handlerne for en mulig svagere økonomisk aktivitet som følge af USA´s told på en række handelspartnere, der trådte i kraft i torsdags.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 66,17 dollar mod 66,61 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,55 dollar mod 64,07 dollar torsdag eftermiddag.

USA´s told har rejst bekymringer over en svagere økonomisk aktivitet, hvilket vil kunne ramme efterspørgslen efter råolie, lyder det fra analytikere for ANZ Bank i et notat ifølge Reuters.

Torsdag blev det bekræftet, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes med USA´s præsident, Donald Trump, i de kommende dage. Det har øget håbet om en afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland.

- Oliemarkedet tolker udviklingen som tegn på, at en våbenhvile er tættere på, og at Trumps trusler om yderligere sanktioner mod Rusland er tomme ord. Markedet tvivler stærkt på, at Trump vil indføre sanktioner eller sekundære sanktioner mod købere af russisk olie, hvilket ellers kunne have fjernet russisk olie fra verdensmarkedet, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, i en kommentar.

I sidste weekend besluttede Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, at øge olieproduktionen med 547.000 tønder per dag fra september. Ifølge chefanalytikeren er der lagt op til et overudbud af olie i fjerde kvartal og første kvartal af 2026 på baggrund af beslutningen og svagere amerikanske nøgletal.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 3393,41 dollar mod 3388,47 dollar torsdag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Nicklas Dige Larsen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her