11. nov. 2025 kl. 08:07
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Udbudsbekymringer presser oliepriserne ned i Asien

Oliepriserne falder tirsdag morgen i den asiatiske handel, da bekymringer om overudbud har overskygget optimismen om en mulig genåbning af den amerikanske regering samt usikkerhed om de amerikanske sanktioners effekt på de russiske olieselskaber Rosneft og Lukoil, skriver Reuters.

Men siden mandag eftermiddag er priserne steget.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 63,90 dollar mod 63,49 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 59,98 dollar mod 59,60 dollar mandag eftermiddag.

Reuters påpeger, at selv om udsigten til en genåbning af den amerikanske regering generelt har styrket markederne, tynges oliepriserne fortsat af bekymringer om overudbud, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, besluttede at øge produktionen for december.

- I takt med Opec´s produktionsstigninger får den globale oliebalance en stadig mere pessimistisk tone på udbudssiden, mens efterspørgslen fortsat er faldende i forbindelse med en afmatning i den økonomiske vækst blandt de største olieforbrugende lande, skriver analytikere fra energirådgivningsfirmaet Ritterbusch and Associates i en note.

Samtidig er markedets opmærksomhed rettet mod de amerikanske sanktioner mod Rusland, der blev indført sidste måned. Ifølge kilder har Ruslands største olieproducent, Lukoil, midlertidigt stoppet produktionen på et af Iraks største oliefelter, West Qurna-2, hvilket er den hidtil største konsekvens af sanktionerne. Imens står Bulgarien klar til at overtage selskabets raffinaderi i Burgas.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 4135,79 dollar mod 4089,36 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Kille Petrea Nylander +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her