Regnskabssæson i fokus for aktieforvaltere

3. kvartal var endnu et turbulent kvartal. Vi startede ud med store stigninger, som i sidste halvdel af kvartalet blev afløst af store fald. Bevægelserne var i høj grad drevet af forventninger til inflationen og renterne. Stigningerne i starten af kvartalet var drevet af et håb om en vending i inflationen og dermed også et håb om færre rentestigninger. 

Hårde toner fra centralbankerne samt høje inflationstal var hovedårsagen til, at aktierne dykkede igen. Det har heller ikke hjulpet, at de økonomiske nøgletal fortsat er svage og overordnet set peger på en forhøjet sandsynlighed for recession – både i Europa og USA.

Hvad viser den kommende regnskabssæson?

Udsigterne ser ikke alt for lyse ud for aktiemarkederne. Vi har en forbruger, som for alvor bliver presset på pengepungen med faldende realløn, stigende renter og stigende energi- og fødevarepriser. Vi ser også i dag spæde tegn på en vending i et indtil nu stramt arbejdsmarked, og så har vi ikke mindst centralbanker, som ikke længere er aktiemarkedets venner. 

Deres målsætning er at bringe inflationen ned på 2 %, uanset om det koster recession og faldende aktiekurser. Vi kigger nu frem mod en regnskabssæson, der begynder midt oktober, som den næste store begivenhed for aktiemarkedet, og vi gruer lidt for, hvad selskabernes melder ud om fremtiden.

Udviklingen over kvartalet

Valueaktier leverede et afkast lavere end det brede marked. Godt nok klarer valueaktierne sig typisk bedre i et scenarie med stigende renter, men omvendt er de ikke resistente i en recession, hvor deres cykliske karakter er en hæmsko. Dertil kommer, at vi i vores ligevægts- og valuestrategi har en større eksponering mod små og mellemstore aktier. Disse har generelt set en højere risikoprofil end de store aktier og klarer sig derfor ofte dårligere i faldende markeder.

Svære økonomiske betingelser

Den altdominerende risiko over de kommende måneder er nedjusteringer fra virksomhederne givet de svære makroøkonomiske betingelser, vi står over for. En anden væsentlig risiko er, at inflationen ikke topper ud, men bider sig fast og ikke falder tilbage lige så hurtigt som ventet.

I det scenarie må centralbankerne føre en restriktiv pengepolitik i længere tid end ventet og dermed lægge fortsat pres på den økonomiske vækst.