22. sep. 2025 kl. 12:36
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Roche foretager stort sats på vægttabsmiddel - aktien stiger

Den schweiziske medicinalkæmpe Roche har valgt at tage lægemiddelkandidaten CT-388 videre i et afsluttende fase 3-program til behandling af svær overvægt. Studierne ventes indledt næste år, skriver Bloomberg News.

Oplysningerne stammer fra en investordag i London.

Her siger Teresa Graham, chef for Roches farmadivision, ifølge Reuters, at Roches mål er at blive en top tre spiller på markedet for vægttabsmidler.

I præsentationsmaterialet fra Roche kan man desuden læse, at selskabet står på, hvad det betegner et solidt fundament med lægemiddelkandidater, der udover CT-388 blandt andet også tæller vægttabskandidaten Petrelintid fra Zealand Pharma.

Roches præsentationsmateriale nævner i øvrigt planer om at kombinere CT-388 og Petrelintid.

Roche-aktien stiger mandag 2,8 pct. på børsen i Zürich.

De to markedsledere inden for svær overvægt Novo Nordisk og Eli Lilly falder derimod begge.

Novo ligger 2 pct. lavere i 381 kr. i København, mens Eli Lilly taber 0,7 pct. i det amerikanske formarked.

Også Zealand Pharma falder 3,6 pct. til 450,70 kr.

Ud over mandagens meldinger fra Roche har Financial Times mandag nyt fra branchen.

Finansavisen erfarer, at den amerikanske medicinalkæmpe Pfizer tilsyneladende er på vej til at annoncere et stort opkøb på op til 7,3 mia. dollar af amerikanske Metsera, der arbejder på at udvikle lægemidler til behandling af svær overvægt.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her