Signaler fra centralbankerne ramte de finansielle markeder

Renterne steg i september bl.a. affødt af stigende olie- og gaspriser. Det påvirkede værdiansættelsen på aktiemarkederne i nedadgående retning. Den Europæiske Centralbank, ECB, forhøjede sin styringsrente med 0,25 %-point. I den forbindelse offentliggjorde ECB en ny prognose for vækst og inflation. Forventningerne til vækst og kerneinflation i 2024 og 2025 blev begge justeret ned og i tilknytning hertil blev det indikeret, at styringsrenten har nået toppen, men vil befinde sig her et pænt stykke tid. At inflationen i prognosen forventes at ligge højere end målet på 2 % i både 2024 og 2025, er en indikation herpå. I EU kunne man glæde sig over, at inflationen i september med 4,3 % krøb komfortabelt under 5 % og var lavere end forventningerne på 4,5 %. Danmarks Nationalbank fulgte i ECB’s fodspor.

Den amerikanske forbundsbank valgte ikke at forhøje sin styringsrente, men indikerede, at renten skal forblive højere i længere tid, og at der stadig er en yderligere renteforhøjelse i støbeskeen. Samtidig vil rentenedsættelserne næste år blive færre end tidligere indikeret.

Signalerne fra centralbankerne var med til at sætte en negativ ramme for de finansielle markeder, idet mange markedsdeltagere havde forventet mere lempelige pengepolitiske perspektiver.
Pengepolitikken var ikke den eneste negative faktor, idet olie- og gaspriserne steg markant i september i en kombination af øget efterspørgsel forud for fyringssæsonen og mindsket udbud fra OPEC-landene. Oliepriserne steg ca. 10 % i september.
Nøgletallene fra Kina bød på positive overraskelser efter en lang periode med skuffende økonomiske nøgletal.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er steget markant i september. I Europa har Italien og Spanien set de største rentestigninger. I Japan steg den 10-årige statsrente til det højeste niveau i 10 år og udgjorde ved slutningen af september 0,76 %. I USA steg renten på de 10-årige statsobligationer med 0,47 %-point til 4,57 %.

Valutarisk udvikling

Euroen og dermed den danske krone blev generelt svækket over for andre valutaer i september. Norske og svenske kroner blev for en gangs skyld styrket over for danske kroner. Den amerikanske dollar blev styrket med 2,6 %, hvorimod den japanske yen blot blev styrket med 0,3 %. De råvarerelaterede valutaer blev generelt styrket på ryggen af de stigende energipriser. Ungarske forint og thailandske baht var de svageste valutaer.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i september. De danske realkreditobligationer klarede sig noget bedre end statsobligationerne. Det var især udtalt for obligationer med de længere løbetider.

Afdelingerne med mellemlange danske obligationer har klaret sig noget bedre end benchmark, hvorimod Korte Obligationer har klaret sig på niveau med sit benchmark. Den gode performance kan forklares ved overvægten i realkreditobligationer, som ikke indgår i benchmarks, som udelukkende består af statsobligationer.

Virksomhedsobligationer

Robustheden i den globale økonomi bevirkede, at renterne på High Yield-obligationer, HY, og Investment Grade-obligationer, IG, steg mindre end på sammenlignelige statsobligationer.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -0,85 %, hvilket var på niveau med afkast på benchmark. Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 0,43 %, hvilket var bedre end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Stigningerne i de amerikanske statsrenter ramte også obligationerne fra højrentelandene. For obligationer udstedt i hård valuta som fx USD blev de bedre ratede obligationer ramt hårdest, da rentefølsomheden her er større, og merrenten mindre. Merrenterne til sammenlignelige amerikanske treasuries blev udvidet.

Obligationer udstedt i lokal valuta har i flere måneder ignoreret de stigende amerikanske renter. Sådan gik det ikke i september, som også bød på pænt stigende renter i dette segment. I Tyrkiet var rentestigningerne drevet af centralbankens renteforhøjelser og ændret regulering. De største rentestigninger indtraf i Colombia, Den Dominikanske Republik, Sydafrika, Mexico, Chile og Brasilien. Til gengæld var renterne faldende i Serbien og Polen. Sidstnævnte skyldes den polske centralbanks overraskende store nedsættelse af styringsrenten. Generelt er højrentevalutaerne blevet styrket hjulpet på vej af en styrket amerikansk dollar.

I september har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -2,85 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -0,89 %.

HøjrenteLande-afdelingerne har givet afkast, som er lidt lavere end de respektive benchmarkafkast.

Blandede Obligationer har givet et afkast på niveau med benchmark.

De modne aktiemarkeder

De kraftigt stigende renter var en væsentlig negativ faktor for aktier i september. De modne aktiemarkeder gav et afkast på -1,8 % målt i danske kroner. At afkastet ikke blev lavere, skyldes, at valutaerne generelt blev styrket over for danske kroner. Stigningerne i renten og oliepriserne har sat sine tydelige spor i sektorafkastene. Energisektoren blev den suverænt stærkeste efterfulgt af finans, mens mere rentefølsomme sektorer som fast ejendom, forsyning og it bød på negative afkast.

Japanske aktier klarede sig bedst blandt de store toneangivende markeder. Det kan henføres til, at den mere fleksible pengepolitik med hensyn til at styre rentekurven er blevet modtaget positivt af markedet. Det har været en fordel for japanske valueaktier.
I Europa var det især et svagt tysk aktiemarked, som trak ned. I USA, som var den svageste region, var tynget af den negative udvikling i de store it-aktier.

I Skandinavien klarede de norske hjulpet på vej af de stigende oliepriser efterfulgt af de svenske aktier med positive afkast sig bedst. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Danske Bank (+6,3 %) og William Demant (+3,9 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Ørsted (-13,0 %) og Carlsberg (-10,5 %). Finland var det svageste marked med bredt funderede kursfald.

Afdeling Tyskland har klaret sig dårligere end sit benchmark i september. Afdelingen har øget sit investeringsniveau fra 100 % til 106 % i løbet af september. Afdeling Megatrends har i september givet et afkast, som er lavere end afdelingens benchmark. Det samme er tilfældet med afdeling Bæredygtige Aktier, som bl.a. er negativt påvirket af manglende investeringer i energisektoren.

Rentestigningerne påvirkede vækstaktierne meget negativt. Valueaktierne gjorde det derfor relativt godt i forhold til vækstaktierne. Det var især udtalt i Europa, men gjorde sig også gældende i USA og på globalt plan. Afdelingerne med ligevægt og value har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmark. Outperformance har været mest udtalt i afdeling Europa Ligevægt & Value.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig med et afkast målt i danske kroner på -0,1 % sig bedre end aktierne fra de modne markeder. Det kan tilskrives, at aktierne fra Kina kun bidrog marginalt negativt, og at Indien og Brasilien præsterede høje positive afkast. I Indien er vurderingen, at den indenlandske økonomi i et vist omfang er afkoblet fra den globale økonomi drevet af industrialisering og en favorabel erhvervspolitik. Brasilien nød godt af de stigende oliepriser.

Afdelingerne med Globale EM-aktier har klaret sig bedre end benchmark, hvorimod Fjernøsten-afdelingerne har klaret sig dårligere end deres benchmark.

Udsigter

Med hensyn til forventningerne på de enkelte investeringsområder henvises til de kvartalsskriv, som vi løbende publicerer på hjemmesiden i løbet af oktober.