03. jan. 2024 kl. 10:03
84 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Solar: Marketingchef fratræder i forbindelse med ny strategi

Hugo Dorph fratræder sin stilling som kommerciel chef, CCO, og direktionsmedlem i sourcing- og servicevirksomheden Solar.

Det oplyser selskabet onsdag i en børsmeddelelse.

Det fremgår, at fratrædelsen er et resultat af selskabets nye strategi for 2024 til 2026, som Hugo Dorph har været med til at udarbejde, og hvor det har vist sig, at der ikke længere er behov for en CCO.

- I forbindelse med udarbejdelsen af vores nye strategi for perioden 2024 til 2026 er det blevet klart, at rollen som CCO ikke længere er påkrævet for at understøtte Solars videre rejse. Derfor er bestyrelsen blevet enige med Hugo Dorph om, at han i dag fratræder sin stilling, siger Michael Troensegaard Andersen, der er bestyrelsesformand i Solar, i meddelelsen.

Strategien bliver offentliggjort den 8. februar i forbindelse med Solars årsregnskab.



.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her