06. nov. 2025 kl. 11:21
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Solar skærer prognosen efter kvartal under forventning

Sourcing- og serviceselskabet Solar levede ikke op til sine egne forventninger i tredje kvartal, og det har fået selskabet til at sænke sine forventninger til 2025.

Det oplyser Solar i en handelsopdatering for tredje kvartal.

Omsætningsforventningerne er præciseret til 12 mia. kr. fra før 11,75-12,25 mia. kr., mens driftsprognosen er sænket til 460 mio. kr. fra tidligere 450-510 mio. kr.

De nye forventninger tager udgangspunkt i en ventet organisk tilbagegang på 0,5 pct. mod et spænd på minus 4 til 0 pct. før. Samtidig ventes nu en EBITDA. mar 2025gin på 3,8 pct. mod en tidligere forventning om 3,8-4,2 pct.

- Selv om vores resultater for tredje kvartal var i den lave ende af vores forventninger, er vi fortsat fokuseret på at skabe værdi på langt sigt, siger topchef Jens Andersen i regnskabet.

- Underskrivelsen af en aftale om køb af Sonepar Norge, opførelsen af vores topmoderne logistikcenter i Sverige og vores fortsatte investering i den digitale transformationsrejse er alle strategiske milepæle. Disse initiativer udgør grundlaget for bæredygtig vækst og indtjening på tværs af vores markedet, fortsætter han.

Solars omsætning aftog i tredje kvartal til 2815 mio. kr. fra 2860 mio. kr. i samme periode året før. Samtidig blev driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, næsten halveret til 110 mio. kr. fra 202 mio. kr. for et år siden.

Aktien i Solar handles uændret i 201 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her