14. jul. 2025 kl. 13:59
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tysk økonomi hænger i bremsen advarer tysk centralbank

Uanset om det drejer sig om maskiner, kemikalier eller elektronik, har den tyske økonomi stort set mistet sin konkurrenceevne på de globale markeder.

Det advarer den tyske centralbank, Bundesbank, om mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.

- De tyske eksportmarkedsandele er faldet siden 2017 og er vokset særligt svagt i international sammenligning siden 2021, skriver Bundesbank i sin månedsrapport.

Og den svage eksport har i høj grad bidraget til krisen i den tyske økonomi, som står over for truslen om et tredje år i træk uden vækst, fremgår det af bankens skriverier.

Tyskland er faldet bagud i forhold til andre lande i eurozonen samt USA og Kina på det globale marked. Uden tabet af markedsandele i eksporten ville den tyske økonomi være vokset med 2,4 procentpoint mere mellem 2021 og 2024, står der i rapporten.

Og tallene er alarmerende, da den tyske økonomi er stærkt afhængig af udenrigshandel, skriver dpa.

Næsten hvert fjerde job i landet afhænger af eksporten, som faldt i 2024 og nu er under betydeligt pres på grund af toldstriden med USA.

TYSKE BILER POPULARITET UNDER PRES

Størstedelen af de tabte eksportmarkedsandele mellem 2021 og 2023 tilskrives en forringet konkurrenceposition i nøgleindustrier omfattede maskinteknik, elektroniksektoren og den kemiske industri samt metalindustrien, påpeger Bundesbank.

Derudover har der været en globalt svag efterspørgsel efter de traditionelt bedst sælgende produkter fra Tyskland, især biler.

Den svage eksport kommer efter relativt gode år for den tyske udenrigshandel. Ifølge centralbanken var de tyske markedsandele for eksporten efter den globale finanskrise stabile indtil 2016.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her