04. nov. 2025 kl. 13:43
61 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Uber falder i formarkedet trods stærk vækst i tredje kvartal

Den amerikanske kørselstjeneste Uber falder med 4,6 pct. til 95,15 dollar på det amerikanske formarked. Det skyldes skuffende forventninger overskygger en række ellers stærke resultater.

Det skriver Bloomberg News.

Ubers tredje kvartal viste ellers den stærkeste vækst i et kvartal siden slutningen af 2023, da brugerne samlet bestilte flere køreture og leveringer end ventet. Samlet steg bruttobestillingerne med 21 pct. til 49,7 mia. dollar, mod ventet 48,96 mia. dollar.

Selskabet venter at det samme momentum fortsætter ind i fjerde kvartal, hvor bruttobestillingerne ventes i niveauet 52,25-53,75 mia. dollar. Forventningen er ifølge Bloomberg.

Dog lander midtpunktet for selskabets forventning til den justerede Ebitda for fjerde kvartal under analytikernes forventning, hvilket er grunden til aktiens fald vurderer Bloomberg News. Forventningen til den justerede Ebitda er 2,41-2,51 mia. dollar, mod analytikernes forventning på 2,49 mia. dollar.

Samlet steg omsætningen i tredje kvartal med 25 pct. til 13,47 mia. dollar i 2025, mod ventet 13,26 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her