Det er en række mindre faktorer, der er forklaringen på, at Royal Unibrew for hele 2025 har taget toppen af sine salgsforventninger, der er sænket med rundt regnet 75 mio. kr.
Sådan lyder forklaringen fra Lars Jensen, der er administrerende direktør hos det danske bryggeri.
Han lægger ikke så meget i en isoleret set skuffende udvikling i salget i andet kvartal, men mere på hele året.
- Der er ikke mange analytikere, der har ændret deres regneark, selv om flere andre har været ude at tale om rigtig dårligt vejr i Finland inden vores regnskab, siger Lars Jensen til MarketWire oven på regnskabet, hvor netop Nordeuropa og særligt Finland var årsagen til en skuffelse på toplinjen.
Unibrew fik i andet kvartal en organisk vækst på 5 pct. mod konsensus om 6,8 pct. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Unibrew selv. Omsætningen blev 4438 mio. kr. mod ventet 4538 mio. kr.
For hele året er prognosen for væksten i omsætningen hos Unibrew sænket til 5-6 pct. fra 5-7 pct., og det halve pct.point, som midtpunktet dermed er sænket med, svarer i runde tal til 75 mio. kr.
Og det skyldes en række ting - og ikke i så høj grad udviklingen i andet kvartal alene.
- Når man kigger på året, har vi taget toppen af omsætningsintervallet. En del af det skyldes, at vi ved, hvordan sommeren er faldet ud. Derudover har vi noget valuta, der går i mod os, og det gør det omsætningsmæssigt, siger Lars Jensen.
- Vi er også gået ud af noget forretning. Noget af det er private label i Italien, som vi også har omtalt i regnskabet. Det koster lidt omsætning. En del af forventningen var at holde fast i det, og det gør vi så ikke alligevel. Derudover er vi begyndt at lukke mindre markeder ned i International, som vi ikke tror vil slå igennem for os. Det koster også en smule på toplinjen, og så stopper vi med salg af te i Danmark den 1. oktober, fortsætter Unibrew-topchefen.
INDTJENINGSVÆKST HOLDT OPPE AF UNDERLIGGENDE STYRKE OG EFFEKTIVITET
Selv om omsætningen skuffede i andet kvartal, var indtjeningen helt på niveau med konsensus blandt analytikerne.
Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) endte således på 740 mio. kr. mod analytikerforventningen 747 mio. kr.
- Det skyldes en virkelig stærk underliggende udvikling i forretningen og et hårdt greb om effektivitet. Det er den kombination, der leverer. Men der er selvfølgelig masser af nuancer, fordi der er forskel på udviklingen i de enkelte lande, siger Lars Jensen.
- Vesteuropa og International kan vi være rigtig tilfredse med. Vi har et godt momentum, som også slår igennem i mere indtjening, fortsætter han.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her