08. maj 2026 kl. 13:41
113 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Robust jobrapport og fremgang til chipaktier sætter Mellemøsten i skyggen

USA/åbning: Robust jobrapport og fremgang til chipaktier sætter Mellemøsten i skyggen

De amerikanske aktieindeks stiger fra fredagens åbning, hjulpet i godt humør af en bedre end ventet amerikansk jobrapport, der opvejer for fornyede spændinger mellem USA og Iran.

Det brede S&P 500-indeks stiger fra start med 0,5 pct., mens Dow Jones-indekset øger 0,4 pct.

Størst er stigningen i Nasdaq-indekset, der avancerer 0,8 pct til 26.013,42. I torsdagens tidlige handel var det første gang nogensinde, at indekset blev handlet over 26.000. Et niveau som altså er genfundet fredag.

Til trods for den indledende handel i rekordniveau endte Nasdaq-indekset torsdag 0,1 pct. lavere i 25.806,20.

Værst gik det for Dow Jones-indekset, som faldt 0,6 pct., mens S&P-500 indekset faldt 0,4 pct.

CHIPAKTIER I HOPLA

Med til at løfte humøret fredag er chipaktierne, hvor aktien i Microchip Technology sendes frem med 2 pct. efter at have fremvist en bedre end ventet prognose for første kvartal på baggrund af stærk chipefterspørgsel.

Samtidig fortsætter aktien i Qualcomm i vejret med 4,8 pct. efter torsdagens plus på 5,2 pct.

Nvidia-aktien stiger desuden med 1,3 pct.

Udviklingen blandt chipaktierne er med til at opveje fornyet uro om Mellemøsten, hvor en eskalering af konflikten mellem USA og Iran har sendt olieprisen på en tønde Brent over 100 dollar og dæmpet håbet om, at en løsning i konflikten er nært forestående.

Senest har den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, udtalt, at "vi burde høre noget i dag" om det fredsforslag, som USA onsdag fremsendte.

Et fredsforslag, der ifølge Reuters indebærer en mulig afslutning på krigen, men med uafklarede spørgsmål om Irans atomprogram og kontrollen over Hormuzstrædet.

- Uret tikker, da vi har brug for at se olieflowet genoptaget hurtigst muligt, noterer Barclays-strateg Emmanuel Cau ifølge Reuters.

- Handlen med halvledere begynder uden tvivl at se overophedet ud, så en bredere markedsudvikling og en fortsat kraftig stigning i aktierne afhænger af konkrete fremskridt med hensyn til genåbningen af Hormuzstrædet, fortsætter strategen.

BEDRE END VENTET JOBRAPPORT

Udover nyhedsstrømmen fra Mellemøsten kæmper den amerikanske jobrapport med om opmærksomheden.

Jobrapporten så ifølge AL Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen robust ud i april, hvor beskæftigelsen steg pænt, mens arbejdsløsheden var uændret og lønpresset ikke overvældende.

Rapporten viser en stigning i beskæftigelsen uden for landbruget på 115.000 personer i april. Det var kun ventet en stigning på 65.000 personer ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 123.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 75.000.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 297 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig