13. aug. 2026 kl. 16:04
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/middag: Endnu et blødt inflationsignal give grønne aktier på Wall Street

USA/middag: Endnu et blødt inflationsignal give grønne aktier på Wall Street

Nyt om inflationen spiller for anden handelsdag i træk en hovedrolle omkring det amerikanske aktiemarked, som også for anden handelsdag på stribe er i grønt torsdag, når man ser på det brede marked.

Torsdag inden markedsåbningen viste en opgørelse nemlig noget lavere stigninger i producentpriserne end ventet i juli.

Det er med til at understøtte aktiemarkedet, fordi det - på linje med onsdagens inflationstal - er med til at skubbe forventningerne om en pengepolitisk stramning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, lidt ud i fremtiden.

Efter godt to en halv times handel stiger S&P 500-indekset med 0,4 pct., og Nasdaq-indekset går 0,6 pct. frem. Dow Jones-indekset falder omvendt med 0,2 pct.

Torsdagens nøgletal viste, at producentpriserne i juli udviklede sig helt fladt sammenlignet med måneden før, mens priserne steg med 4,7 pct., når man sammenligner med juli sidste år.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigningstakt på 0,2 pct. på månedsbasis og 4,9 pct. på årsbasis.

- Det er gode nyheder for forbrugerne og Federal Reserve, som balancerer på en yderst tynd linje mellem at forsøge at dæmpe inflationen og samtidig holde øje med et svagere arbejdsmarked, siger Glen Smith, der er administrerende direktør for og stifter af GDS Wealth Management, til Bloomberg News.

DELL OG HP HJULPET AF GODT LENOVO-REGNSKAB

Blandt enkeltaktierne er der pæne plusser til aktierne i computerproducenterne Dell og HP, efter at den kinesiske konkurrent Lenovo har aflagt regnskab, der landede over analytikernes forventninger.

Lenovos omsætning steg med 43 pct. for året til rekordniveauet 26,95 mia. dollar., drevet af efterspørgslen efter kunstig intelligens og solid vækst i PC-salget.

Dell-aktien stiger med 3,0 pct. til 498,73 dollar, efter at aktien i onsdagens handel steg med 9,8 pct. HP løftes samtidig med 3,3 pct. til 30,24 dollar efter sit plus på 8,1 pct. onsdag.

Med til at sende aktierne højere onsdag var et bedre end ventet regnskab fra AI-serverproducenten Super Micro Computer.

Og netop Super Micro Computer er sammen med Coreweave, som begge tog gevaldige tocifrede spring i onsdagens handel efter overbevisende regnskabstakter, atter i fremdrift torsdag.

Her noteres der en stigning på 1,2 pct. til 109,04 dollar til Coreweave og på 8,1 pct. til 40,65 dollar til Super Micro Computer.

Cormedix, der laver midler til behandling af inflammatoriske sygdomme, belønnes med en stigning på 16,1 pct. til 8,24 dollar efter sit regnskab for andet kvartal, der var bedre end ventet blandt analytikerne.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 490 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig