25. nov. 2025 kl. 22:06
464 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Den tiårige rente presset under 4 pct.

USA/T-bond: Den tiårige rente presset under 4 pct.

De amerikanske markedsrenter faldt igen tirsdag tilbage i kølvandet af flere nøgletal, som pegede i retning af mindre inflation end frygtet og efter den senere tids svage jobtal.

Det var samtidig med at holde væddemålene på en kommende rentesænkning fra Federal Reserves side.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt tilbage med 3 basispoint til lige under 4,00 pct., hvilket var 2 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente tikke ned med 3 basispunkter til 3,46 pct.

- Tirsdag indikerer data, at der ikke er den inflation, man frygtede, så den lange ende af renterne kommer ned, og jobdata er også lidt blødere, og det kan øge sandsynlighed for endnu en rentesænkning, forklarer Lars Skovgaard Andersen, som er investeringsstrateg i Dansker Bank.

På inflationssiden var steg de overordnede producentpriser som ventet med 0,3 pct. på månedsbasis i september, men kerneproducentpriserne nøjedes med en vækst på 0,1 pct. mod ifølge Bloomberg News ventede 0,2 pct.

En mindre fremgang i detailsalget i september på 0,2 pct. end forudsete 0,4 pct. i kombination med en anden måling tirsdag, som vidnede om et større fald i forbrugertilliden i USA i november end ventet, var samtidig med til at dæmpe de økonomiske vækstforventninger.

- Der er ikke så meget gang i økonomer som håbet, og det forskyder forventningerne mod en lavere centralbankrente.

I sidste uge viste den forsinkede jobrapport desuden, at ledigheden i september voksede fra 4,3 til 4,4 pct.

Og svagere inflation samtidig med en svagere beskæftigelse giver plads til en lavere centralbankrente, som John Williams, næstformand i Federal Reserve og direktør i centralbankens vigtige distrikt i New York, sagde fredag.

Efter den melding, som siden er blevet støttet af styrelsesrådsmedlem Christopher Waller og direktøren for distriktet i San Francisco, Mary Daly, har siden sidste onsdag løftet markedets væddemål på en rentesænkning den 10. december til en sandsynlighed godt 80 pct. fra 25-30 pct.

Tirsdag fik rentefaldene samtidig hjælp fra et større salg af nye statslån. Øget udbud vil alt andet lige ellers presse obligationskurserne ned og de effektive renter op, men tirsdag solgte finansministeriet i USA nye statslån for 70 mia. dollar med fem års løbetid, og den auktion gik godt, da mæglerne bød kurserne op i et niveau, så renten på papirerne endte lidt under niveauet i markedet lige inden.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Måske vil dette også interessere dig