De amerikanske aktiemarkeder har fået en grøn start på onsdagen efter meldinger fra kinesiske Alibaba om øgede investeringer i AI og en optimistisk prognose fra Micron Technology.
Det brede S&P 500-indeks løftes 0,2 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks samt det smallere Dow Jones-indeks åbner med fremgang på 0,3 pct.
Det kommer i kølvandet af fald tirsdag på 0,6 pct. for S&P 500, 1,0 pct. for Nasdaq og 0,2 pct. for Dow Jones.
Med til at skubbe til kursfaldene tirsdag var, at Jerome Powell, formanden for den amerikanske centralbank, i forbindelse med en tale konstaterede, at aktierne i USA er "ret højt" vurderede samtidig med, at han ikke gav tegn på, at han vil støtte en rentenedsættelse på næste rentemøde.
Aktiemarkederne er kørt i vejret i år på baggrund af forventninger om lavere renter fra den amerikanske centralbank samt stor interesse for investeringer i AI-aktier.
- AI er tilbage som den vigtigste drivkraft for de globale markeder. Investeringerne fortsætter i højt tempo, og det holder AI-temaet relevant, siger Guy Miller, chefstrateg hos Zurich Insurance, ifølge Bloomberg News.
- Det fører til spørgsmålet, om vi er ved at nå den sidste inning med overinvesteringer og forkert allokering af kapital? Fra et investorperspektiv fortæller det dig faktisk, at der er lidt længere endnu.
MICRON OVERGÅR ALLE FORVENTNINGER - MEN BARREN VAR SAT HØJT
Micron Technology falder 2,1 pct. til trods for, at hukommelseschipkæmpen har leveret et opmuntrende regnskab samt en superstærk prognose.
Forklaringen for den halvsløje udvikling skal blandt andet findes i, at aktien er steget med cirka 90 pct. siden nytår samt at barren var sat ekstra højt op efter stærke AI-drevne regnskaber fra Broadcom og Oracle, der havde forberedt investorerne på en kraftfuld præsentation fra Micron.
Hos finanshuset Citi lægges der især vægt på den bedre end ventede prognose drevet af højere efterspørgsel fra AI-investeringsboomet, der har resulteret i et bedre miks og højere priser.
Yderligere påpeges det, at datacentermarkedet nu udgør mere end halvdelen af Microns indtægter, og det marked ventes at fortsætte med at drive efterspørgselsvæksten.
I chipsektoren er der til gengæld fremgang i sigte for Nvidia, der åbner 0,5 pct. højere efter tirsdagens nedtur på 2,8 pct.
Den gode stemning er blandt andet drevet af meldinger fra kinesiske Alibaba, som har peget på, at selskabet vil kaste flere penge efter udviklingen af AI.
Den amerikanske ADR-notering for Alibaba åbner 8,4 pct. højere.
I blandt de store teknologiselskaber er der også udsigt til en grøn dag for Amazon, der stiger 0,8 pct., efter at storbanken Wells Fargo har hævet anbefalingen til "overvægt" fra "ligevægt".
Det lysere syn på aktien skyldes større tillid til selskabets cloudforretning, Amazon Web Services, AWS, hvor der nu ses en vækst til næste år på 22 pct. mod tidligere ventet 19 pct.
Oracle har været en af den seneste måneds største succeser på børsen efter et ultrastærkt regnskab i starten af måneden, hvor især udsigterne til en enorm AI-drevet efterspørgsel efter servere fik aktien til at springe voldsomt i vejret.
Onsdag åbner aktien dog 1,5 pct. lavere efter rygter om, at softwarekæmpen vil udstede nye obligationer for 15 mia. dollar med en renten på 1,65 pct.point over den tilsvarende statsobligation.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her