25. sep. 2025 kl. 06:32
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renter presset op af stort nysalg af obligati...

De amerikanske markedsrenter steg onsdag. Udviklingen skyldtes en tilstrømning af nye obligationer på markedet i USA. Det højere udbud pressede nemlig kurserne ned og i sin tur altså de effektive renter opad.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg derfor med 4 basispoint til 4,15 pct., hvilket også er niveauet torsdag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo.

Det var samtidig 2 point over rentens leje, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede ligeledes op med 4 basispunkter. Renten sluttede i 3,61 pct. i New York og ligger torsdag morgen i 3,60 pct. i Tokyo.

- Onsdagens svaghed handlede mere om de tekniske forhold og vægten af udbuddet, både i virksomhedsobligationer og statsobligationer, end udviklingen af investorernes syn på de makroøkonomiske fundamentale forhold, siger Vail Hartman, renteanalytiker hos BMO Capital Markets, til Reuters.

Det amerikanske finansministerium kæmper med at finansiere den enorme og fortsat voksende statsgæld i USA, og i denne uge skal ministeriet derfor afsætte statsobligationer for 183 mia. dollar.

Tirsdag gik det egentlig ganske godt med et salg af 69 mia. dollar toårige lån til en rente, der endte lige under markedsniveauet kort forinden.

Onsdag var billedet derimod omvendt, da 70 mia. dollar gæld med fem års løbetid ikke fik kursen budt så højt op, hvorfor renten her endte en smule over markedsniveauet.

Onsdag annoncerede Oracle også et salg af erhvervsobligationer for 18 mia. dollar, årets næststørste i USA, og det var med til at oversvømme investorerne med udbud.

Endelig skal finansministeriet i USA torsdag sælge for 44 mia. dollar i syvårige papirer.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her