De amerikanske statsrenter blev sendt opad i torsdagens handel, efter at nøgletal viste stærkere end ventede takter for både den økonomiske vækst og arbejdsmarkedet.
Det har dæmpet håbene om en større omgang lempelser forude fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, en kende, og derfor var reaktionen på obligationsmarkedet også stigende markedsrenter.
For den toneangivende tiårige T-bond endte handelsdagen med en rentestigning på 2 basispoint til 4,17 pct. Fredag morgen forrentes det tiårige statspapir i samme niveau på markedet i Tokyo.
Den toårige rente steg samtidig med 6 basispoint til 3,66 pct., men fredag morgen er renten 3,65 pct. i Tokyo.
Det var et revideret tal for den økonomiske vækst i USA i andet kvartal, der satte gang i bevægelserne.
Bruttonationalproduktet (BNP) voksede således med 3,8 pct. i kvartalet opgjort på årsbasis, viste den tredje opgørelse før markedets åbning torsdag.
Den forrige opgørelse havde ellers vist en vækst på 3,3 pct., og det tal havde økonomerne ventet en bekræftelse af i torsdagens opgørelse, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.
Det gjorde det ikke bedre, at den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige samtidig viste færre førstegangsledige i sidste uge end ventet.
Netop arbejdsmarkedets afkøling var den tungestvejende årsag til, at Federal Reserve ved sit seneste rentemøde satte gang i de pengepolitiske lempelser igen, og derfor er bedre end ventede tegn fra den del af økonomien ikke velkomne på aktiemarkedet.
I sidste uge var der ifølge torsdagens statistik 218.000 nye ledige mod konsensus om 233.000 blandt økonomerne.
- Morgenens økonomiske data er ikke særligt støttende for yderligere rentenedsættelser, men jeg tror stadig, at der kommer rentenedsættelser i oktober og december på grund af en svækkelse af arbejdsmarkedet, siger Tom di Galoma, der er direktør hos Mischler Financial Group, til Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her