08. aug. 2025 kl. 06:32
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renterne udviskede fald og kravlede lidt op e...

En sløj auktion over 30-årige amerikanske statspapirer var torsdag med til at sende markedskurserne ned sidst på dagen, hvilket også resulterede i let stigende renter.

For den toneangivende tiårige T-bond endte dagen med en rentestigning på 1 basispoint til 4,25 pct., udviskede det ellers relativt klare rentefald, der var tale om inden auktionen.

Den kortere toårige rente steg med 2 basispoint til 3,73 pct.

Fredag morgen er renterne på T-bondmarkedet i Tokyo uændrede i forhold til ved lukketid i New York, men 2 basispoint højere end niveauet ved dansk lukketid.

Den svagere end ventede auktion over 30-årige statspapirer følger efter ligeledes svage auktioner over ti- og treårige obligationer tidligere på ugen.

Alle tre kommer de kort efter sidste uges markante negative overraskelse i arbejdsmarkedsrapporten for juli, der viste en klart svagere jobskabelse end ventet og samtidig indeholdt en markant nedrevidering af tallene for de foregående måneder.

- Rækken af svage auktioner viser, hvor forsigtigt og nervøst markedet er oven på den svagere end ventede arbejdsmarkedsrapport, siger Gennadiy Goldberg, der chef for amerikansk rentestrategi hos TD Securities, til Bloomberg News.

- Investorerne er ikke klar til at jage renterne lavere for enhver pris, fortsætter han.

Der var ingen større nøgletal at forholde sig til for investorerne torsdag, hvor den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige umiddelbart var højdepunktet.

Den viste lidt flere førstegangsledige end ventet i sidste uge, hvor tallet er opgjort til 226.000, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 222.000.

Til gengæld var der lidt inspiration at hente i en kommentar fra Raphael Bostic, der er chef for den amerikanske centralbanks regionale afdeling i Atlanta.

Han pegede nemlig - modsat kommentarerne fra andre topfolk onsdag - på en lidt mere afdæmpet tilgang til lempelser resten af året.

Ifølge Bostic kan man nemlig forvente en enkelt rentenedsættelse i år, men så heller ikke mere, fordi det stadig ikke er klart, hvilken effekt toldsatserne vil få på inflationen.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her