05. nov. 2025 kl. 06:32
16 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Udsalg blandt aktierne sendte investorerne i ...

Udpræget usikkerhed på aktiemarkedet var tirsdag med til at sende investorerne på det amerikanske marked i favnen på den relative sikkerhed i statspapirerne.

Her blev der nemlig købt op, og dermed steg kurserne, og renterne faldt.

For den toneangivende tiårige T-bond endte handelsdagen med et rentefald på 2 basispoint til 4,09 pct. Dermed blev mandagens stigning også næsten udvisket igen.

Det gør den til gengæld helt og fuldt onsdag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo. Her forrentes den tiårige T-bond med 4,06 pct. Det er 2 basispoint mindre end ved dansk lukketid tirsdag.

Den toårige rente endte tirsdag 2 basispoint lavere i 3,58 pct. I Tokyo falder den toårige renter yderligere til 3,55 pct. onsdag morgen.

Usikkerheden i markedet er udløst af frygt for bobledannelse i sektoren for kunstig intelligens, hvor der har været massive stigninger at spore i årets løb.

Ifølge John Canavan, der er analytiker hos Oxford Economics, førte aktienedturen tirsdag til "et hurtigt og defensivt træk" ind i statspapirerne, refererer Bloomberg News.

- Der har været et bredt synspunkt om, at aktieværdisætningen har været presset gennem noget tid, hvilket har fået investorerne til at vente en korrektion, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Nøgletalsmæssigt var der ikke noget nyt at hente tirsdag på grund af den fortsatte føderale nedlukning.

Investorerne kunne ellers have set frem til den månedlige rapport over jobåbninger - JOLTS - samt tal for fabriksordrerne og den amerikanske handelsbalance.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her