Renteudsigterne spiller mandag førsteviolin hos de amerikanske aktiehandlere, og melodien er fortsat i dur. Men mislyde trænger sig på.
Handlen med futures for de store amerikanske aktieindeks peger på en positiv ugestart, når børserne åbner i New York mandag eftermiddag. Futuren for det brede S&P 500-indeks stiger 0,5 pct., futuren for det teknologidominerede Nasdaq-indeks løftes 0,6 pct, og for de tunge aktier i Dow Jones-indeks handles futuren med et plus på 0,4 pct.
Dermed er der udsigt til fortsat fremgang for de amerikanske aktier efter indeksstigninger på 0,4-0,7 pct. fredag i sidste uge.
Fredagens fremgang var drevet af lettelse over, at dagens inflationsdata ikke var værre end ventet.
Centralbanken Federal Reserves foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 2,9 pct. på årsbasis i august, og økonomerne havde ifølge Bloomberg News estimeret en inflation på netop 2,9 pct.
På den baggrund fastholdt handlerne forventningen om fortsatte rentelempelser fra centralbankens side.
FRYGTER FØDERALT FINANSIERINGSSTOP
Men mandag spirer frygten for, at den fastlåste konflikt mellem republikanere og demokrater i Kongressen om finansiering af de føderale udgifter kan føre til statslig nedlukning allerede onsdag, som er den første dag i den amerikanske regerings regnskabsår 2026.
- Hvis der bliver en nedlukning, og Bureau of Labor Statistics ikke kan offentliggøre beskæftigelses- eller inflationsdata, risikerer en rentenedsættelse i oktober at blive forsinket, påpeger Thomas Simons, cheføkonom for USA hos Jefferies ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Mislyden melder sig på et kritisk tidspunkt for markederne, fordi enhver forstyrrelse af økonomiske data kan mudre udsigterne og tilføre ny volatilitet. Beslutningstagerne i den amerikanske centralbank har understreget deres dataafhængige tilgang, og et tab af indsigt i nøgleindikatorer kan komplicere politiske beslutninger, noterer Reuters.
OVERVEJENDE PLUS TIL DE SYV FANTASTISKE OG ISÆR TIL HAMP
Men så skinger er rentefrygten heller ikke, så den trykker de store rentefølsomme teknologiaktier kendt som "magnificent seven".
Seks af dem - Amazon, Alphabet, Meta, Nvidia, Tesla og Microsoft - stiger 0,3-1,0 pct. i formarkedet, mens den syvende, Apple, taber 0,2 pct.
Selskabsmæssigt er der i formarkedet opmærksomhed til biotekselskabet Merus, som danske Genmab vil købe for 8 mia. dollar eller 97 dollar per aktie. Aktien i det hollandske selskab, som er noteret i New York, stiger 37,7 pct. til 94,90 dollar i formarkedet.
Omvendt er der nedtur på hele 87,7 pct. til Moonlake Immunotherapeutics, som har offentliggjort skuffende resultater fra et senstudie med en lægemiddelkandidat mod hudsygdommen moderat til svær hidrosadenitis suppurativa, der er en kronisk autoimmun betændelsestilstand omkring hårsække - ofte i armhulerne.
Cannabisrelaterede virksomheder som Canopy Growth og Cronos Group løftes henholdsvis 13,4 pct. og 10,3 pct. i formarkedet, efter at præsident Donald Trump søndag delte en video, der promoverer de sundhedsmæssige fordele ved hamp-afledt cannabidiol.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her