Gode regnskabstakter fra de helt tunge selskaber Apple og Amazon er med til at løfte humøret på det amerikanske aktiemarked fredag, hvor der er udsigt til en grøn start.
Særligt det techtunge Nasdaq står til en glimrende åbning med et future-plus på 1,3 pct., mens futuren for det brede S&P 500 stiger 0,7 pct. Det smalle og mere industritunge Dow Jones går frem med små 0,1 pct.
Det følger en sløj amerikansk handelsdag torsdag, hvor S&P 500 smed lige knap 1,0 pct., mens Nasdaq mistede 1,6 pct. Dow Jones-indekset faldt sideløbende med beskedne 0,2 pct.
Det fulgte skuffende regnskaber fra sværvægterne Microsoft og Meta Platforms, hvor særligt sidstnævnte fik store tocifrede klø.
Fredag er det så Apple og Amazon, som er i fokus - dog med positivt fortegn for begge.
APPLE VENDER RUNDT I FORMARKEDET
Aktien i Apple faldt egentlig i første omgang i torsdagens eftermarked med 3,7 pct., da elektronikkæmpen i sit fjerde kvartal har haft en skuffende salgsudvikling på markedet i Kina.
Men efter at investorerne har tygget de overordnet set mere godkendte regnskabstal igennem og opløftende takter for julekvartalet, er stemningen vendt, og aktien stiger fredag 2,1 pct. i formarkedet.
Omsætningen hos Apple steg i perioden med lige knap 8 pct. til 102,47 mia. dollar mod ifølge Bloomberg News ventede 102,19 mia. dollar, mens det justerede nettoresultat desuden endte på 27,47 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 26,21 mia. dollar.
Aktien i Amazon suser samtidig i vejret med hele 12,6 pct. i formarkedet, da detailkæmpens vækst i tredje kvartal trumfede forventningerne på Wall Street, med særlig fremgang til cloud-forretningen, ligesom forventningen fra selskabet lå over analytikerbuddet for fjerde kvartal.
Amazons omsætning voksede med 13 pct. i tredje kvartal til 180,17 mia. dollar mod ifølge Bloomberg News ventede 177,82 mia. dollar.
Fremgangen i indtægterne var størst inden for cloud-forretningen, AWS, som steg med 20 pct. til 33,01 mia. dollar mod spåede 18 pct. i vækst til 32,39 mia. dollar.
Tempoet i tredje kvartal inden for cloud-forretningen var samtidig det hurtigste siden 2022.
Med til at trække op i techsektoren er også torsdagens helt store taber Meta, som i kølvandet på sit regnskab tabte 11,3 pct. I fredagens formarked går aktien frem med 1,5 pct., mens Microsoft går frem med 0,5 pct. efter et fald på 2,9 pct. torsdag.
.\\˙ MarketWire
Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du 
 vurdere artiklen?
					
				Vær den første til at anmelde
				Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her 