03. nov. 2025 kl. 06:34
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar tæt på tre måneders top efter centralbanke...

Dollar ligger tæt på det stærkeste niveau i tre måneder over for euro i kølvandet af sidste uges rentemøde, hvor chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, understregede, at en rentesænkning mere til december bestemt ikke er skåret i granit.

Finansmarkedet har da også efterfølgende skruet ned for sine forventninger til mødet den 10. december og ser nu 67,5 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse på mødet den 10. december mod 92 pct. sandsynlighed op til rentemødet onsdag i sidste uge.

Euro koster mandag morgen 1,1533 dollar mod 1,1541 dollar fredag eftermiddag. Der går 154,08 yen på en dollar mod 154,05 yen fredag.

Raphael Bostic, chef for Federal Reserves afdeling i Atlanta, erklærede sig fredag tilfreds med, at Powell på rentemødet i onsdags trak fronterne i ledelsesgruppen op og understregede, at en rentesænkning mere til december "langt fra" er givet på forhånd.

- Jeg synes, at formanden ret præcist afspejlede spændet af synspunkter i komiteen, og det var information, der burde ud i offentligheden, sagde Raphael Bostic ifølge Reuters fredag.

For såvel centralbanken som finansmarkedet mudres udsigterne også af nedlukningen af det amerikanske statsapparat, som betyder, at adgangen til økonomiske nøgletal er begrænset.

- Manglen på information bidrager til en vis ro på markederne, siger Rodrigo Catril, senior valutastrateg hos National Australia Bank, til Reuters.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her