Valutamarkedet er gået i venteposition onsdag morgen, hvor det igen er tilliden til den amerikanske centralbanks uafhængighed, der bestemmer om vandet i det valutariske badekar er for varmt, for koldt eller for højt.
Markedsdeltagerne vil se, hvem den amerikanske præsident Donald Trump udnævner til at udfylde den kommende ledig plads i Federal Reserves bestyrelse og dermed i bankens pengepolitiske komite, Federal Open Market Commitee (FOMC).
Donald Trump sagde tirsdag, at han vil træffe afgørelse om en kandidat inden udgangen af ugen.
Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger ved 6-tiden onsdag i 98,79 mod 98,81 tirsdag eftermiddag.
Donald Trumps valg af det ny bestyrelsesmedlem er vigtig på grund af den meget politiserede situation med angreb på Federal Reserves uafhængighed og bankens indstilling til Trumps krav om rentenedsættelser.
- Jeg tror, at hvis Trump inden slutningen af ugen udsteder en meddelelse om, hvem han ønsker skal udfylde den ledige plads i bestyrelsen, har det potentiale til at udløse en reaktion på tværs af det hele, afhængig af hvor troværdig markederne anser kandidaten for at være. For mig er det potentielt den største svingfaktor i de næste 48 timer, siger chefanalytiker Ray Attrill fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.
Det betyder at markedsdeltagerne tøver med at tage nye positioner på bøgerne forud for nyheder om, hvem der skal udfylde den ledige stilling i centralbanksbestyrelsen.
Samtidig stiger bekymringen for, at politisk loyalitet vil invadere den stærkt konservative pengepolitiske stillingtagen i centralbanken.
Det har fået investorerne til i første omgang at ignorere tirsdagens bekymrende data for aktiviteten i den amerikanske servicesektor, der uventet fladede ud i juli, selvom inputomkostningerne steg i den højeste takt i næsten tre år.
Det understreger med al tydelighed effekten af Trumps toldsatser på økonomien, der også er begyndt at ramme virksomhedernes indtjening.
Markedet fortsætter med at indregne mere end 90 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse fra Federal Reserve i september, med en forventning om lempelser på omkring 58 basispoint inden årets udgang.
Men de seneste data som tirsdagens ISM-rapport for servicesektoren understreger den hårfine pengepolitiske balance, som FOMC befinder sig på mellem på den en side stigende prispres fra Trumps toldsatser og på den anden sid tegn på svækkelse af den amerikanske økonomi.
- Service-ISM har tydeligvis en slags stagflationært præg over sig. Det er tydeligvis et tveægget sværd med hensyn til, hvad det betyder for pengepolitikken. I øjeblikket tror jeg, at vi er af den opfattelse, at der måske er lidt for høj tillid i markedet til sikkerheden for en rentenedsættelse i september, siger Ray Attrill.
Euro koster onsdag morgen ved 6-tiden 1,1567 dollar mod 1,1565 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,3299 dollar mod 1,3290 dollar tirsdag ved 17-tiden.
Dollar ligger samtidig i 147,62 yen mod 147,45 yen tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her