19. sep. 2025 kl. 06:32
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Japansk rentemøde presses af politisk magtkamp

Investorerne i Asien skæver til Japan, hvor Bank of Japan har holdt monetært møde i lyset af den politiske magtkamp om at blive Japans næste premierminister.

Renteudvalget fastholdt renten på 0,5 pct., da centralbanken ønsker at se den politiske udvikling før en renteforhøjelse kan komme på tale, hvilket giver en forsigtig tilgang til renteændringer.

Det regerende LDP-parti skal vælge ny leder til at erstatte afgående premierminister Shigeru Ishiba, hvilket sandsynligvis binder centralbankguvernør Kazuo Uedas hænder.

- I betragtning af den usikkerhed er det svært at se guvernør Ueda give nogen antydninger, så jeg antager, at vi får de normale floskler, siger valutastrateg Ray Attrill fra National Australia Bank in Sydney til Reuters.

Den erfarne japanske politiker Sanae Takaichi, der anses som finanspolitisk due, kæmper om at blive landets første kvindelige premierminister og ses som frontløber i kapløbet. Sanae Takaichi holder pressekonference senere fredag for at forklare sin politik.

Dagens inflationsdata viste, at kerneforbrugerprisernes stigningstakt i august aftog på tværs af Japan. Stigninger var som ventet 2,7 pct., mens stigningstakten i juli var 3,1 pct. Det er dog fortsat langt over Bank of Japans mål på 2 pct.

Inflationsrapporten vil være en af de faktorer, som Bank of Japan har med i overvejelserne på dagens pengepolitiske møde.

- Interessen drejer sig om, hvorvidt der vil være nogen antydninger eller potentiel forberedelse til et træk allerede på oktobermødet, siger Ray Attrill.

Dollar koster fredag morgen 147,60 yen mod 148,01 torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her