Valutamarkedet er torsdag ved at stabilisere sig oven på onsdag aftens voldsomme volatilitet kølvandet af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Renten blev som bredt ventet reduceret med 0,25 pct.point til intervallet 4,0-4,25 pct., men de efterfølgende kommentarer gav anledning til store udsving i markedet.
På indeksniveau, hvor den amerikanske dollar vægtes mod euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger valutaen i 97,00 torsdag morgen mod 96,74 onsdag eftermiddag ved 17-tiden, hvilket også var niveauet, lige inden Federal Reserve satte renten ned.
Rentemeddelelsen gav anledning til en kraftig svækkelse af den amerikanske dollar til et mere end treårigt lavpunkt, for blot derefter at styrkes markant, da markedet fik tid til at evaluere konsekvenserne af Federal Reserves ret afmålte retorik omkring yderligere fremtidige rentereduktioner.
Godt nok indikerede bankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Marked Committee (FOMC), at der kan ventes rentenedsættelser på de to kommende møder i oktober og december, men centralbankchef Jerome Powell karakteriserede dagens pengepolitiske beslutning som risikostyring og en reaktion på det svækkede arbejdsmarked.
Men han pointerede, at centralbanken ikke behøver at forhaste sig med lempelser i fremtiden.
Dermed blev fokus rettet mod FOMC´s punktdiagram over forventningerne til den pengepolitiske rente. Diagrammet forudsiger i gennemsnit yderligere rentenedsættelser på i alt 50 basispoint i løbet af de resterende to møder i år, men til markedets store overraskelse kun én yderligere reduktion i 2026.
- De reviderede prognoser fremhæver den usikkerhed, der fortsat er omkring udsigterne. Tidspunktet og omfanget af de forventede rentenedsættelser peger også på vedvarende inflationsrisici, siger cheføkonom Elliot Clarke fra Westpac i Sydney til Reuters.
Markedspriserne indregnede langt større rentenedsættelser næste år, og obligationsmarkedet reagerede da også ved at sende renterne på de længere løbetider op, mens de korte renter endte med en sidelæns udvikling.
MERE PENGEPOLITIK FRA STORBRITANNIEN OG JAPAN
Markedsdeltagerne kan torsdag og fredag se frem til mere pengepolitik, da den britiske centralbank, Bank of England, annoncerer sin seneste pengepolitiske beslutning senere torsdag, mens den japanske centralbank, Bank of Japan, torsdag indleder et to dage langt pengepolitisk møde med afslutning fredag.
Bank of England forventes i vid udstrækning at fastholde renten på 4 pct., og også Bank of Japan vurderes at ville undlade at ændre på renten, selv om markedet indregner en forhøjelse på 0,25 pct.point inden udgangen af marts.
Banken i Tokyo ønsker at afvente udfaldet af en afstemning i starten af oktober, hvor det regerende Liberaldemokratiske Parti skal vælge ny leder til erstatning for den afgående premierminister Shigeru Ishiba, som har valgt at træde tilbage efter et knusende nederlag ved valget til overhuset for nylig.
En euro koster torsdag morgen 1,1818 dollar mod 1,1850 dollar onsdag eftermiddag, og pund koster 1,3624 dollar mod 1,3659 dollar onsdag.
Dollar koster samtidig 147,00 yen mod 146,34 yen per dollar onsdag klokken 17.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her