22. nov. 2023 kl. 12:59
236 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Svensk krone svinger frem mod rentemøde - indiker...

Den svenske krone viser udsving onsdag, hvor handlerne skal afveje forventningerne til rentemødet i den svenske centralbank, der afholdes torsdag.

Ifølge Bloomberg News er der tale om større udsving end normalt, og det indikerer sammen med økonomernes estimater usikkerhed op til rentemødet.

Den seneste inflationsmåling fra oktober var lavere end ventet og har skabt lidt usikkerhed om flertallets forventninger til en renteforhøjelse.

Otte ud af de 21 økonomer, der har indberettet estimater til Bloomberg, forudser, at banken fastholder renten på 4 pct.

De resterende 13 venter en renteforhøjelse på 25 basispoint til 4,25 pct.

En svensk krone koster onsdag 0,6543 kr., som er stort set uændret fra 0,6544 kr. tirsdag eftermiddag.

I løbet af den seneste uge har den svenske krone dog svinget inden for intervallet 0,6465 kr. til 0,6558 kr. For bare tre uger siden kostede den svenske kr. lige over 0,63 kr.

Mens flertallet fortsat forudser en renteforhøjelse i Sverige, venter markedet, at Den Europæiske Centralbanks indskudsrente på 4 pct. har ramt toppen i denne omgang

Ser man på dollar over for euro er dollar styrket onsdag. En euro koster 1,0902 dollar onsdag middag mod 1,0928 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her