29. apr. 2025 kl. 08:44
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vattenfall melder om underliggende stabil resultatudvikling

Det svenske energiselskab Vattenfall må se indtjeningen tage et dyk i første kvartal, hvilket primært kan tilskrives salget af varmeaktiviteterne i Berlin og Norfolk-projekterne i samme periode sidste år.

Det underliggende driftsresultat faldt 2,2 mia. svenske kr. til 8,5 mia. svenske kr. Men sammenligningen er påvirket af salget af varmevirksomheden i Berlin, hvilket isoleret set har en effekt på 2,3 mia. svenske, når der sammenlignes mellem perioderne.

Justeret for poster, der påvirker sammenligneligheden og frasalg, melder Vattenfall om "et stabilt resultat".

- Højere elpriser på kontinentet og positive effekter fra prissikring på Vattenfalls kontinentale markeder havde en positiv indvirkning på indtjeningen. Men betydeligt lavere opnåede priser i Norden, lavere samlet elproduktion og lavere bidrag fra salgs- og distributionsforretningen havde en udlignende effekt, skriver Vattenfall.

Ligesom danske Ørsted foretager Vattenfall store investeringer i vindenergi, og i løbet af kvartalet foretog selskabet endelige investeringsbeslutninger for havvindmølleprojekterne Nordlicht 1 og 2 i Tyskland.

- Som en del af beslutningen tilbagekøbte vi BASF´s aktier i projekterne. Disse vindmølleparker er vigtige for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter elektricitet i Tyskland og for at styrke vores portefølje af vedvarende elproduktion, skriver Vattenfall.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her