06. aug. 2025 kl. 07:22
89 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas-rivalen Siemens Energys vindmølleforretning levere...

Den tyske energikæmpe Siemens Energy har leveret en imponerende ordrevækst på 60 pct. i det forskudte tredje kvartal, mens salgsudviklingen i vindmølleforretningen er på linje med forventningerne.

Aktien er næsten fordoblet siden nytår på baggrund af store forventninger af salget af gasturbiner til at drive AI-datacentre.

I vindmølleforretningen Siemens Gamesa Renewable Energy faldt omsætningen med 2,5 pct. til 2,51 mia. euro i det forskudte tredje kvartal, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News ventede 2,47 mia. euro.

Målt på driftsindtjeningen før særlige poster viste vindmølleforretningen et underskud på 438 mio. euro, hvilket var større end analytikernes forventning om et underskud på 369,3 mio. euro.

Samlet set steg omsætningen med 11 pct. til 9,75 mia. euro, hvilket var på linje med estimaterne.

Det meste af opmærksomheden er dog rettet mod gasturbineforretningen, som viste en vækst i salget på 14 pct. til 3,12 mia. euro mod ventet 3,05 mia. euro.

På bundlinjen er sidste års underskud på 102 mio. euro blevet vendt til et plus på 697 mio. euro, hvor analytikerne ventede 425 mio. euro.

Ordreindgangen er også positiv læsning med en vækst på 60 pct. til 16,61 mia. euro, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 12,51 mia. euro. Væksten i ordreindgangen var drevet af to store vindmølleordrer til projekter i Østersøen.

For regnskabsåret 2024/25 løfter Siemens Energy forventningerne til den sammenligenlige vækst samt driftsmarginen før særlige poster til toppen af intervallerne på henholdsvis 13-15 pct. og 4-6 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her