30. jul. 2025 kl. 06:34
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Visa satte sig trods bedre end ventet regnskab - NY

Visas aktie faldt med 2,3 pct. i tirsdagens eftermarked, selv om kreditkortkæmpens regnskab for tredje kvartal var bedre end ventet, men kraftigt stigende omkostninger overraskede negativt.

Koncernen oplevede i perioden en stigning i omsætningen på 15 pct. til 10,2 mia. dollar mod ventede 9,87 mia. dollar, mens betalingsvolumenerne samtidig steg med 8 pct., hvilket også var på niveau med det ventede.

Det justerede overskud per aktie blev desuden på 2,98 dollar, sammenlignet med 2,42 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,85 dollar, ifølge Bloomberg News, og det justerede nettoresultat blev på 5,83 mia. dollar efter en fremgang på 18 pct. og mod et bud på Wall Street på 5,58 mia. dollar.

På den negative side endte driftsomkostningerne dog også i 4,00 mia. dollar, hvilket var en stigning på 35 pct., og en del over konsensus på 3,27 mia dollar.

- Sunde forretningstrends fortsatte gennem kvartalet og ind i de første uger af juli. Forbruget var fortsat robust, med fortsat styrke i både diskretionær og ikke-diskretionær vækst i USA, udtaler topchef Ryan McInerney, i regnskabet.

- Ser vi fremad, hjælper vores fortsatte fokus på innovation og produktudvikling i dynamiske områder som AI og stablecoins med at forme fremtiden for handel, samtidig med at vi leverer bæredygtig, langsigtet værdi til vores aktionærer.

I tirsdagens ordinære handel tabte Visa-aktien også 1,2 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her