Den japanske yen styrkes torsdag eftermiddag massivt i en bevægelse, der sker så pludseligt, at markedet ifølge Bloomberg News spekulerer i, at den japanske centralbank har interveneret.
Dollar er svækket til 160,75 yen fra omkring 162,80 kort før Wall Street åbnede ved 15.30-tiden.
Onsdag ved 17-tiden gik der 163,89 yen på en dollar.
Den japanske finansminister, Satsuki Katayama, advarede så sent som fredag om, at de japanske myndigheder vil tage "drastiske skridt" til at modvirke bevægelser på valutamarkedet "beslutsomt og efter behov".
Kommentaren kommer efter en rapport fra det amerikanske finansministerium natten til fredag understreger en fælles opfattelse af, at overdrevne valutabevægelser er uønskede.
Tidligere har en dollarkurs over 160 yen været anset som rød klud for de japanske myndigheder.
.\\˙ MarketWire