13. nov. 2025 kl. 09:02
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand/CEO: Mættet GLP-1. mar 2025ked og Roche-samarbejde gør ...

- Der er ikke brug for flere GLP-1-baserede midler til vægttab.

Det fortæller Zealand Pharmas administrerende direktør, Adam Steensberg, til MarketWire.

Kommentaren kommer i forbindelse med selskabets regnskab for tredje kvartal, hvori det oplyses, at udviklingen af vægttabskandidaten Dapiglutid er blevet sat på pause.

Selv om midlet har vist fornuftige vægttabsdata, savner man i Zealand en større differentiering for midlet, der ligesom Zealands andet molekyle Survodutid såvel som de tilgængelige vægttabsmidler på markedet alle er GLP-1-baserede midler.

Dapiglutid er en såkaldt GLP-1/GLP-2 dual agonist, mens Survodutid, som Zealand samarbejder med Boehringer Ingelheim om, er et glucagon/GLP-1-middel.

- Vi har samarbejdet med Boehringer med Survodutid, som ikke kun har leveret stærke vægttabsdata, men også stærke data inden for fedtlever. Der har vi et molekyle, vi tror kommer til at levere væsentlig værdi - ikke kun på leversundhed, men også andet, siger Adam Steensberg.

Samtidig har Zealand gennem sit partnerskab med Roche fået adgang til kombinationsmidlet CT-388, hvilket har gjort Dapiglutid overflødig.

- Vi har ikke brug for Dapiglutid mere som kombinationsprodukt, for der har vi CT-388 fra samarbejdet med Roche, som vi har ret til at kombinere med, forklarer topchefen og tilføjer, at der med Dapiglutid i den fortsatte pipeline også ville være meget intern konkurrence i selskabets portefølje.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Dapiglutid ikke kan blive trukket op af skuffen igen. Det vil imidlertid kræve, at forskningen viser nye fordele ved GLP-1-baserede midler, der kan understøtte udviklingen af endnu et middel - vel at mærke til andet formål end vægttab.

- Der skal være en væsentlig klinisk differentiering udover vægttab, før vi tror, man kan være succesfuld med GLP-1-baserede midler, siger han til MarketWire.

Zealand Pharma har som følge af den afbrudte udvikling af Dapiglutid sænket sine forventninger til nettodriftsomkostningerne i 2025 til 2-2,3 mia. kr. fra tidligere 2-2,5 mia. kr.

En væsentlig del af de lavere omkostninger skyldes netop, at Zealand Pharma ikke længere skal starte et stort fase 2-studie i 2025

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her