Aalborg Boldspilsklub, AaB, foreslår som led i arbejdet for en kapitaludvidelse ændringer i bestyrelsen ved en kommende ekstraordinær generealforsamling.
Det fremgår af en meddelelse fredag.
Fodboldklubben forslår, at Kenneth Cortsen indtræder som nyt bestyrelsesmedlem, mens Ole Jan Kappmeier udtræder af bestyrelsen, for at man kan sikre sig aktionærernes "bemyndigelse" til kapitaludvidelsen.
- Kenneth Cortsens rolle i bestyrelsen kan blive at bidrage med strategiske input og perspektiver på samspillet mellem sport, økonomi og langsigtet værdiskabelse. Vi byder disse kompetencer velkommen og takker Ole Jan Kappmeier for hans bidrag i bestyrelsen, udtaler AaB's bestyrelsesformand Jesper Brøchner Thing.
Boldklubben tilføjer, at man vil orientere aktionærerne om detaljerne for den ekstraordinære generalforsamling og kapitaludvidelsen, så snart man har viden på området.
.\\˙ MarketWire