28. maj 2025 kl. 15:00
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Abercrombie & Fitch brager i vejret i formarkedet efter s...

Det amerikanske tøjmærke Abercrombie & Fitch tordner onsdag i vejret efter et regnskab for første kvartal, der er landet bedre end frygtet blandt investorerne.

Første kvartal vidner om fortsat god efterspørgsel blandt forbrugerne, og det har fået Abercrombie til at løfte omsætningsforventningerne til året med en spids.

Omvendt tynger toldkrigen indtjeningen, hvor selskabet nu spår toldudgifter for 50 mio. dollar.

Det er omvendt med til at sænke indtjeningsforventningerne. Der ventes nu en driftsmargin på 12,5-13,5 pct. mod tidligere 14-15 pct. Indtjeningen per aktie ses lande på 9,50-10,50 dollar mod før 10,40-11,40 dollar.

Men investorerne lægger tilsyneladende mest vægt på, at forbrugerne ikke virker til at være skræmt væk trods den store usikkerhed.

Det er med til at sende aktien op med 27 pct. i formarkedet.

Første kvartal landede også bedre end ventet blandt analytikerne målt på både toplinjen og indtjeningen.

Her skuffede hovedmærket Abercrombie dog, men det blev mere end opvejet af et stærkt salg hos Hollister-brandet.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her