09. jul. 2024 kl. 16:58
121 visninger

AI bag fremgang i S&P 500-indekset - men usikkerheden for...

Verdens største teknologiselskaber har trukket det amerikanske aktieindeks S&P 500 frem i første halvdel af 2024.

Det er kunstig intelligens, AI, der har trukket læsset. Og investorerne har i høj grad kastet sig over aktierne i selskaberne, skriver Bloomberg News.

Blandt andet har chipkæmpen Nvidia slået tonen an, og for to uger siden indtog selskabet for en kort bemærkning for første gang tronen som verdens mest værdifulde aktie. Aktien er i år steget fra 47,32 dollar den 3. januar til 132,94 dollar tirsdag.

Men nu sættes der spørgsmålstegn ved, om den raketfart kan fortsætte i sektoren. Lisa Shalett, investeringsansvarlig hos Morgan Stanley, siger, at usikkerheden øges for investorer, der satser stort på at fremgangen for techselskaberne kan fortsætte.

S&P 500-indekset er steget omkring 17 pct. i år. To tredjedele af denne fremgang er baseret på kun seks selskaber: Nvidia, Microsoft, Alphabet, Amazon.com, Meta Platforms og Apple, hvor Nvidia tegner sig for næsten 30 pct. af indeksfremgangen i år.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her