06. maj 2026 kl. 07:35
71 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Fuld fart frem med Demant, Pandora og Novo i front

Aktier/åbning: Fuld fart frem med Demant, Pandora og Novo i front

Der er fuld kraft frem på det danske aktiemarked onsdag morgen.

En byge af regnskaber fra nogle at de tungeste selskaber på børsen inklusive fondsbørsens sværvægter, Novo Nordisk, inden børsens åbningstid sætter sig præg på en positiv udvikling og det er Novo, der leverer det tungeste biodrag.

Samtidig er der positive strømninger fra udlandet med stigende futures i USA som gulerod for investorerne.

Efter få minutters handel ligger eliteindekset C25 med et plus på 1,5 pct. i 1767,62.

NOVO OPJUSTERER

Danmarks største medicinalkoncern, Novo Nordisk, ligger i overhalingsbanene fra starten af dagens handel. Aktien stiger 7,4 pct. til 307,30 kr.

Det er efter en opjustering af resultatforventningerne til en nedgang i det justerede salg på 4-12 pct. i lokal valuta mod tidligere ventet 5-13 pct.

Novo leverede i øvrigt i perioden en justeret omsætning på 70,1 mia. kr. mod analytikerkonsensus på knap 69,1 mia. kr. og ikke mindst Novos salgsmæssigt største lægemiddel, Ozempic, er med til den positive udvikling.

I danske kroner ventes væksten i omsætningen og driftsresultatet nu at blive henholdsvis 2 og 3 pct.point lavere end i lokal valuta mod hidtil 3 og 5 pct. lavere.

PANDORA OVERGIK ESTIMATER

Smykkeselskabet Pandora overgik estimaterne i første kvartal, og det belønnes med et plus på ikke mindre end 9,5 pct. til godt 643 kr.

Og det er selv om forventninger til 2026 er tynget af stigende sølvpriser, valutakurser og toldsatser. Alligevel fastholder koncernen årets mål om den organiske vækst i intervallet minus 1 til plus 2 pct. og en driftsmargin på omkring de 21-22 pct.

DEMANT TOPPER

Men øverst i eliteindekset stiger Demant hele 13,0 pct. til 231,20 kr. oven på stærke takter i periodemeddelelsen for første kvartal, der blev offentliggjort efter børslukketid tirsdag. Demant overgik klart konsensus i markedet med både omsætning og organisk vækst i første kvartal, hvor særligt engrossalget af høreapparater trak kraftigt op som følge af en succesfuld lancering af Oticon Zeal.

AMBU SKUFFER

Medicokoncernen Ambus regnskab for det forskudte andet kvartal skuffer.

Stagnerende omsætning og tilbagegang for marginaler samt på de vigtigste regnskabslinjer betyder nedjustering af resultatforventningerne.

Der ventes nu en organisk vækst på 10-12 pct. mod tidligere 10-13 pct.

Ambu åbner tirsdag i 63,10 kr. efter et drop på 2,6 pct.

NETCOMPANY I KURSFALD EFTER SKUFFENDE INDTJENING

It-koncernen Netcompany kom bedre end ventet ud af første kvartal målt på omsætningen. Mens indtjeningsevnen hang lidt i bremsen og den lave lønsomhed straffes med et kursfald på 8,9 pct. til 343,50 kr.

Selskabet fik en omsætning på 2413,9 mio. kr. og et justeret driftsresultat på 340,3 mio. kr. hvor analytikerne havde anslået en omsætning på 2292 mio. kr. og et driftsresultat på 350 mio. kr.

Driftsmarginale for kvartalet blev 14,1 pct. mod de ventede 15,3 pct.

ØRSTED OG VESTAS VIGER

Energikoncernen Ørsted fastholdt forventningerne til indtjeningen i 2026 i regnskabet for første kvartal og også forventningen til bruttoinvesteringerne fastholdes.

Men aktien falder 0,7 pct. til 166,85 kr.

Vindmøllekoncernen Vestas overraskede positivt både på omsætning og driftsindtjening i første kvartal, men ordreindgangen var lidt af en skuffelse.

Det sender vindmøllekoncernens aktie ned 2,6 pct. til 188,20 kr.

Koncernen omsatte 3966 mio. euro, mens driftsresultatet steg til 127 mio. euro med en driftsmarginen på 3,2 pct.

Summen af ikke-offentliggjort ordreindgang var på 353 megawatt, hvilket er noget mindre end analytikernes estimerede 620 megawatt.

JYSKE BANK MED HALVKEDELIG REGNSKAB

Jyske Bank leverede et halvkedeligt regnskab på linje med analytikernes forventninger i årets første kvartal.

Den ventede er tilbagegang i renteindtægterne sænker aktien med 1,5 pct. til 869,50 kr.

Nedskrivningerne var på et lavt niveau, mens gebyrerindtægterne kompenserer en smule for de faldende renteindtægter

NORDEN OG AL SYDBANK FALDER TRODS FASTHOLDTE FORVENTNINGER

Rederiet Norden fastholdt de nyligt opjusterede forventninger til 2026 om et nettoresultat på 70-140 mio. dollar. Norden åbner i 301 kr. hvilket er 3,6 pct. minder end tirsdag.

Den fusionerede storbank AL Sydbank fastholder også forventningerne til 2026 og venter dermed fortsat et nettoresultat på 3500-4000 mio. kr. tæt på analytikernes forventede resultat på 3925 mio. kr.

Resultaterne for kvartalet er generelt tæt på estimaterne, og manglen på opmuntring til aktionærerne sender aktien ned med 3,4 pct. til 525,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 292 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig