Det danske aktiemarked har fra åbningen onsdag sat kurs mod tredje handelsdag i træk med fremgang.
Der er fra dagens start pæne plusser i regnskabsaktuelle ALK-Abelló og DFDS, og i C25 topper Ørsted og transportaktierne.
Efter godt 10 minutters handel ligger C25-indekset 0,7 pct. højere i 1697,04 efter en stigning på 1,5 pct. tirsdag, da inflationstal fra USA viste sig bedre end ventet.
- Det er mindre stigninger end forventet i både den samlede inflation og kerneinflation i de tal, der blev offentliggjort for de amerikanske forbrugerpriser i går, der får investorerne til at juble, skriver Nordea i en morgenkommentar.
ØRSTED TOPPER I C25
Herhjemme topper Ørsted fra åbningen med et plus på 2,3 pct. til 318 kr. efter en stigning på 6,4 pct. tirsdag, da faldende markedsrenter var med til at løfte aktien i vindparkudvikleren.
Transport-aktierne Mærsk B og DSV stiger desuden godt 2 pct. fra åbningen, hvilket også bidrager til fremgangen i eliteindekset, mens Novo Nordisk trækker ned med et fald på 1,3 pct. til 674 kr.
Uden for C25 brager ALK-Abelló op med 12,4 pct. til 90,20 kr. efter sit regnskab, som viste en noget bedre indtjening end ventet.
Investorerne reagerer også positivt på kvartalstal fra rederiet DFDS, som da også præsterede bedre end ventet af analytikerne. Aktien stiger 5,7 pct. til 212,40 kr.
LØFTEDE KURSMÅL TIL PANDORA
Pandora fortsætter de positive takter efter sidste uges kvartalsregnskab. Citi har hævet kursmålet for smykkeaktien til 1050 kr. fra 810 kr., mens anbefalingen "køb" er gentaget.
Hos Goldman Sachs har analytikerne regnet sig frem til et ny og højere kursmål på 959 kr. mod før 725 kr. for Pandora, mens anbefalingen "neutral" gentages.
Pandora-aktien stiger 1,1 pct. til 923,20 kr.
Vestas ligger desuden 1,4 pct. højere i 176,58 kr. Der er onsdag morgen sektornyt fra vindmølleindustrien fra Siemens Energy. Det tyske selskab venter i vindmølledelen Siemens Gamesa fortsat store underskud i 2023/24, hvor prognosen lyder på et underskud på 2,0 mia. euro før særlige poster.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her