Det danske C25-indeks ligger noget nær uændret ved åbning torsdag, hvor flere af de danske selskaber har fået nyt fra udlandet.
Det gælder FLSmidth og Brdr. Hartmann, der begge kan spejde mod nord efter regnskab fra henholdsvis Metso og Huhtamäki. Senere torsdag følger nyt fra Genmab-partneren Johnson & Johnson, der blandt andet offentliggør salget af Darzalex, som det danske selskab modtager royalties for.
Det danske C25-indeks falder marginalt til 1829,64 i den indledende handel. Onsdag steg eliteindekset 0,1 pct.
NYT FRA UDLANDET
Genmabs investorer kan senere torsdag frem til nyt om Darzalex-salget, når den amerikanske partner Johnson & Johnson fremlægger regnskab for andet kvartal.
Salget i andet kvartal estimeres at lande på omtrent 2,46 mia. dollar, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. I samme kvartal sidste år løb salget op i 1,99 mia. dollar.
Genmab går frem med 0,6 pct. til 2732 kr.
FLSmidth kan skæve til nyheder fra finske Metso, der ligesom det danske selskab gør sig inden for udstyr til minedrift. Metso øgede både omsætning og driftsresultat væsentligt i forhold til andet kvartal sidste år.
Onsdag gav ligeledes stærke regnskaber fra svenske Epiroc og Sandvik dog ikke meget medvind til den danske industrikoncern, der placerede sig i bunden af C25-indekset.
FLSmidth falder 1,6 pct. til 330,60 kr. Onsdag tabte aktien 2,8 pct.
Danske Bank står reelt til at betale for at slippe af med den norske privatkundeforretning, men ifølge bankens administrerende direktør, Carsten Egeriis, afspejler det en fornuftig balance i handlen, hvor Nordea overtager de norske aktiviteter kvit og frit.
0 kr. er den helt rette pris, hvis man spørger Nordeas topchef, danske Frank Vang-Jensen, hvilket Finans har gjort.
Danske Bank stiger 0,2 pct. til 164,40 kr. efter et fald på 1,3 pct. onsdag. Nordea stiger samtidig 0,3 pct. til 76,48 kr.
Energikoncernen Ørsted kan læne sig op ad den svenske kollega Vattenfall, der har offentliggjort regnskab for andet kvartal torsdag.
Her voksede toplinjen til 61,8 mia. svenske kr. fra 48,2 mia. svenske kr i samme periode året før. Omvendt var der tale om et underskud på bundlinjen på 4,9 mia. svenske kr. mod et overskud på 4,2 mia. svenske kr. i andet kvartal af 2022.
Ørsted falder torsdag 0,2 pct. til 623,80 kr. i den indledende handel.
Brdr. Hartmanns finske konkurrent, emballageproducenten Huhtamäki, har torsdag løftet sløret for et skuffende regnskab for andet kvartal.
Det rokker dog ikke ved æggebakkeproducentens aktie, der torsdag ligger uændret i 288 kr.
Også Scandinavian Tobacco Group kan se frem til branchenyt. Det er fra tobaksgiganten Philip Morris International.
Scandinavian Tobacco Group falder 0,1 pct. til 116,30 kr.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her