21. okt. 2025 kl. 09:16
176 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Genmab tynger i rødt C25 mens Embla Medica...

Der er kort efter åbningen på det danske aktiemarked tirsdag en nogenlunde ligelig fordeling mellem stigende og faldende aktier i eliteindekset, C25.

Men de faldende aktier vægter tungere end de stigende, og indekset ligger efter fem minutters handel derfor 0,2 pct. lavere i 1702,12.

De tunge aktier Genmab, Novo og Mærsk trækker ned blandt eliteaktierne, mens Embla Medical stiger blandt sidepapirerne efter et godt regnskab for tredje kvartal.

Genmab er åbnet 2,2 pct. lavere i 1943,50 kr. efter et fald mandag på 5,2 pct., efter at et par af selskabets rivaler på kræftkonferencen ESMO i Tyskland havde fremvist stærke data for midler, der kan komme i konkurrence med nogle af Genmabs midler.

Novo Nordisk tynger også i C25-bunden med et fald på 1,1 pct., og Mærsk-aktierne har også lagt ud med fald. Rederiets A-aktie falder mest med 0,6 pct.

PROTESEVIRKSOMHED OVERRASKER POSITIVT

Den islandske protesevirksomhed Embla Medical klarede sig bedre end ventet i tredje kvartal.

Både omsætning, indtjening og marginer endte over analytikernes estimater i kvartalet, der bød på en organisk vækst på 7 pct. til 237 mio. dollar.

Driftsmarginen før særlige poster, EBITDA, endte i kvartalet på 22 pct., hvor konsensus lå på 21,4 pct.

Embla Medical fastholder dog forventningerne til hele året om en organisk vækst på 5-6 pct. og en driftsmargin før særlige poster på 20-21 pct.

Embla Medicals aktie stiger far sart med 1,3 pct. til 31,90 kr.

HØJ RISIKO I ØRSTED

Tilbage blandt 25-aktierne ligger Ørsted 0,3 pct. lavere i 119,85 kr., efter at børshuset SEB har genoptaget dækningen af aktien med anbefalingen "hold" med et kursmål på 132 kr.

- Vi fortsætter med at se den primære risiko for investeringscasen være enhver begivenhed, der kan føre til en sænkning af Ørsteds kreditvurdering til et ikke investeringsegnet niveau, skriver SEB.

- Risikoen for offshore-projekterne i USA er fortsat høj, fremgår det videre.

Der er også analysenyt om Jyske Bank, som hos finanshuset DNB Carnegie har fået løftet kursmålet med knap 8 pct. til 725 kr. fra førhen 673 kr.

Anbefalingen af aktien gentages på "hold", fremgår det af Bloomberg News.

Jyske Bank falder 0,1 pct. til 744 kr.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her