DSV er blandt topscorerne på det danske aktiemarked tirsdag morgen, hvor humøret igen er bedret en kende oven på syv dage i streg med fald i C25-indekset.
Transport- og logistikselskabet har afleveret sit regnskab for tredje kvartal, hvor indtjeningen igen viste sig modstandsdygtig trods en skuffende toplinje, og bunden af forventningsintervallet til hele året er på den baggrund blevet løftet.
For C25 endte mandagen med et fald på 0,4 pct., men tirsdag morgen stiger eliteindekset med 1,0 pct. til 1621,98 efter godt ti minutters handel.
Blandt sidepapirerne får forsikringsselskabet Topdanmark positiv opmærksomhed oven på en opjustering af forventningerne, og også proteseproducenten Össur er aktuel med regnskab.
For Genmab er der nyt fra Schweiz, hvor partneren Novartis´ salg af Kesimpta, som det danske selskab modtager procenter af, overraskede klart positivt i tredje kvartal.
DSV LØFTER BUNDEN AF PROGNOSEINTERVAL
DSV venter nu et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 17,5-18,5 mia. kr. i hele 2023. Tidligere var spændet 17,0-18,5 mia. kr.
Det sker efter et tredje kvartal, hvor posten bød på 4396 mio. kr. - 1 mio. kr. over analytikerkonsensus ifølge estimater indsamlet af DSV selv, selv om omsætningen skuffede med cirka 2 mia. kr.
I regnskabet annoncerer DSV også et partnerskab med saudiske Neom. Sammen vil de to skabe et joint venture-selskab med en investering på 10 mia. dollar, oplyser DSV.
Det saudiske selskab vil eje 51 pct. af det fælles barn, mens DSV får en ejerandel på 49 pct.
DSV-aktien stiger med 3,1 pct. til 1151,50 kr. fra start.
Også GN løftes - muligvis efter et stærkt regnskab fra den schweiziske gaming-rival Logitech - med 4,5 pct. til 116 kr.
TOPDANMARK OPJUSTERER EFTER BEDRE END VENTET TREDJE KVARTAL
Forsikringsselskabet Topdanmark tjente flere penge end ventet i tredje kvartal, og på den baggrund løftes forventningerne til hele året.
Den såkaldte modelmæssige resultatprognose ses nu ramme 1100-1210 mio. kr. i hele 2023 mod tidligere ventet 1050-1200 mio. kr.
Resultatforventningen udregnes altid eksklusive eventuelle afløbsgevinster.
I tredje kvartal fik Topdanmark et nettooverskud på 261 mio. kr. mod ventet 239 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.
Topdanmark stiger med 3,8 pct. til 310 kr.
Investorer med hang til Genmab-aktier kan skæve til Schweiz, hvor partneren Novartis har afleveret et stærkt regnskab for tredje kvartal.
Her var både salget og indtjeningen bedre end ventet, og for hele året er prognosen blevet opjusteret.
En del af den positive overraskelse på toplinjen kom fra salget af Kesimpta til behandling af multipel sklerose, der er baseret på Genmabs Ofatumumab.
Det steg med 124 pct. på årsbasis til 657 mio. dollar, hvilket var klart bedre end konsensus, som ifølge estimater fra Bloomberg News lød på 525,7 mio. dollar.
Genmab-aktien stiger med 0,5 pct. til 2083 kr.
Blandt de mindre aktier kunne proteseproducenten Össur fra Island fra morgenstunden melde om klar fremgang på alle hovedposter i tredje kvartal og en fastholdt prognose for hele året.
Aktien falder alligevel med 4,8 pct. til 27,10 kr. i den tidlige handel.
DEMANT FÅR KØBSANBEFALING FRA DEUTSCHE BANK
Fra analysefronten kan Demant glæde sig over en købsanbefaling fra Deutsche Bank, der har indledt analysedækning af aktien på det øverste anbefalingstrin.
Kursmålet er samtidig sat til 318 kr., viser data fra Bloomberg News.
Demant-aktien stiger 1,6 pct. til 265,60 kr.
Netcompany har samtidig fået indledt dækning hos Nordea med anbefalingen "køb" og et kursmål på 315 kr.
Den aktie stiger med 2,3 pct. til 235,60 kr. i tirsdagens tidlige handel.
For ISS er det gået den anden vej, idet Danske Bank her har sænket kursmålet til 175 kr. fra 205 kr.
Men aktien stiger 1,5 pct. til 101,15 kr.
Blandt sidepapirerne har Scandinavian Tobacco Group (STG) fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos svenske Carnegie.
Kursmålet er fortsat 125 kr.
STG-aktien løftes med 2,7 pct. til 105,40 kr.
Rederiet Torm har fået løftet sit kursmål hos finanshuset Pareto Securities til 254,43 kr. fra 237,90 kr.
Kursmålet er i dollar, og derfor er det ikke helt afrundet i danske kroner.
Anbefalingen er fortsat "køb" af aktien, der løftes med 2,8 pct. til 210,80 kr. tidligt tirsdag.
Medicinalselskabet Lundbeck har fået løftet sit kursmål hos svenske SEB til 39 kr. fra 37 kr. Anbefalingen er fortsat i neutralt terræn på "hold".
B-aktien er fra start tirsdag uændret i 36,84 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her