20. aug. 2025 kl. 09:36
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Lille plus til C25 - DFDS og FLS i fokus

(opdateres)

Der er fokus de to regnskabsaktuelle selskaber uden for C25, DFDS og FLSmidth, efter de har aflagt regnskab for andet kvartal. Begge havde dog tidligere løftet sløret for forløbet af kvartalet.

De danske C25-indeks åbner stort set uændret efter en halv times handel.

Med beskedne stigninger til omkring halvdelen af indekset aktier. Ingen stiger over 1 pct.

I bunden ligger aktierne i NKT, Ørsted og Rockwool med fald på omkring 1 pct.

KVARTALSREGNSKABER DOMINERER

Ingeniørkoncernen FLSmidth har fremlangt de endelige tal for andet kvartal, og samtidig bekræftet de finansielle forventninger til driften i 2025 som ingeniørkoncernen justerede så sent som torsdag i sidste uge.

Nyhedsværdien er dog ringe, da ingeniørkoncernen samtidig offentliggjorde foreløbige tal.

Men nettoresultatet på minus 455 mio. kr. for den samlede koncern var ikke kendt på forhånd, og det overrasker analytikerne til den negative side. De havde ventet et underskud på 104 mio. kr.

Den danske koncern venter fortsat en omsætning i år på op mod 15 mia. kr. og en justeret driftsmargin på lige godt 15 pct.

FLSmidth falder 2 pct. efter et plus tirsdag på 2,2 pct. til 408,40 kr.

Også DFDS er kommet med kvartalsregnskab, og det er ikke munter læsning. Så sent som fredag nedjusterede rederiet på grund af hård konkurrence i og omkring Middelhavet.

Det betyder tilbagegang på drift og bundlinjen i andet kvartal. Omsætningen steg dog til 7,8 mia. kr., men analytikere havde ventet en omsætning på 8,1 mia. kr.

Driftsresultatet blev beskåret med en tredjedel til 893 mio. kr., hvilket også skuffer, da der var ventet et overskud på 1042 mio. kr., mens bundlinjen viser et tab på 87 mio. kr. mod konsensus om et positivt resultat på 23 mio. kr.

Aktien falder 0,7 pct. til 102,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her