Novo Nordisk, ISS og Ørsted stjæler billedet ved åbningen af det danske aktiemarked torsdag, hvor energikoncernen er med helt i toppen efter kurslussing onsdag.
C25-sværvægteren Novo Nordisk er også med øverst, da selskabet endnu engang får medvind fra sit salg af fedmemidler. Det samme gælder for rengøringsselskabet ISS, der vinder frem på en let løftet prognose onsdag aften.
I bunden går det hårdt ud over Netcompany, der blev sendt i forlænget åbningsauktion oven på en nedpræcisering af forventningerne til året.
Energikoncernen Ørsted får i toppen endnu en dag i rampelyset, da milliardnedskrivninger onsdag førte til selskabets værste børsdag i historien. Det kan betyde efterdønninger og ændrede kursmål, når analytikerne har kørt tallene gennem deres regneark.
Det samlede C25-indeks stiger 0,3 pct. til 1622,96 efter et fald på 0,2 pct. onsdag - særligt trukket ned af Ørsted kurslussing.
I makrokalenderen lander kun enkelte amerikanske nøgletal, og blikket er derfor særligt rettet mod fredag, hvor den amerikanske beskæftigelsesrapport lægges frem. Til gengæld kan der komme nyt fra Norge og Storbritannien, da begge landes centralbanker afholder rentemøder.
Onsdag aften var der rentemøde i den amerikanske centralbank, hvor renten blev fastholdt, og statsrenterne faldt.
NOVO NORDISK NÅR FEDMEMÅL FØR TID
Novo Nordisk har med syvmileskridt indfriet sine langsigtede ambitioner for sit salg på fedmemarkedet. Samtidig nærmer den danske medicinalgigant sig i høj grad sit næste mål om at sidde på mere end en tredjedel af diabetesmarkedet, fremgår det af regnskabet torsdag.
Novo har i årets første ni måneder solgt fedmemidler for 30,4 mia. kr. og er således suset forbi sin egen langsigtede forventning om at nå et salg på 25 mia. kr. inden 2025.
- Aktien er drevet af udviklingen eller forventningerne til fedmemarkedet, og med den udvikling, man har haft i tredje kvartal, som overgår forventningerne, vil jeg ikke udelukke at vi vil se en lille outperformance i Novo Nordisk i forhold til det generelle marked, siger Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen.
Aktien stiger 1,2 pct. til 696 kr.
NETCOMPANY JUSTERER PROGNOSE MOD BUNDEN
Netcompany kan få negativ opmærksomhed efter at selskabet i tredje kvartal har klaret sig indtjeningsmæssigt dårligere end ventet, da modvinden i det danske privatsegment fortsatte.
Hertil har selskabet justeret sin prognose for året en anelse ned, så der nu ventes en omsætningsvækst på 8-10 pct. og en justeret EBITDA. mar 2023gin i den lave ende af 15-18 pct.
Tidligere ventes Netcompany for 2023 at nå en omsætningsvækst på 8-12 pct. og en justeret EBITDA. mar 2023gin på 15-18 pct.
Aktien falder 8,3 pct. til 206,90 kr. kort efter åbningen.
ISS VENTER HØJERE VÆKST
Forventningerne til væksten blev justeret en anelse op hos ISS, da selskabet onsdag aften leverede regnskab for tredje kvartal før tid. Selskabet, der varetager rengøring og kantinedrift, ser nu en organisk vækst på "omkring 9 pct." mod tidligere 7-9 pct
ISS kom dertil stærkere end ventet gennem tredje kvartal på både toplinjen og den organiske vækst, hvor højere priser, bedre volumener og vækst i mer-arbejdet bidrog positivt, vurderer Jefferies i en analyse.
Aktien stiger 1,3 pct. til 103,55 kr.
ØRSTED KAN SE FREM TIL EFTERDØNNINGER
Ørsteds amerikanske vindparker har udviklet sig til et regulært mareridt for selskabet, og onsdag var endnu en nedskrivning fra de kanter skyld i selskabets værste børsdag nogensinde.
På en enkelt handelsdag styrtdykkede aktierne med 25,7 pct. til 252,50 kr., og det skrællede lige knap 37 mia. kr. af markedsværdien samlet set.
Torsdag bliver der samlet en anelse op i aktien, der stiger 2,2 pct. til 257,80 kr. ved åbning.
Ørsted har i tredje kvartal nedskrevet for 28,4 mia. kr., hvilket er et stort spring fra tidligere varslede 16 mia. kr. Samtidig lægges der op til hensættelser for 11 mia. kr. i fjerde kvartal.
- Det helt store spørgsmål er, hvorvidt ledelsen i Ørsted nu formår at genskabe tilliden fra investorerne, lyder det fra Oskar Bernhardtsen, nordisk investeringsstrateg hos Saxo Bank.
TRYG SKIFTER FINANSDIREKTØR
Forsikringsselskabet Tryg har udnævnt Allan Kragh Thaysen som ny finansdirektør. Han overtager efter Barbara Plucnar Jensen, der efter gensidig aftale har valgt at forlade selskabet. Udskiftningen sker fra dags dato.
Allan Kragh Thaysen har de seneste fem år været ansat som direktør for koncernøkonomi i Tryg.
Tryg-aktien falder 0,4 pct. til 139,10 kr.
Også DFDS skal finde ny finansdirektør, efter at Karina Deacon har meddelt sin afgang senest i juni 2024. Arbejdet for at finde en afløser er sat i gang.
Aktien falder 0,2 pct. til 203,40 kr.
Uden for C25-indekset er desuden landet regnskaber fra både Banknordik og Solar, der begge fastholder forventningerne til året.
Banknordisks aktie stiger 3,1 pct. til 167 kr., mens Solar henter 2,8 pct. til 439,50 kr.
Rederiet Norden løfter hertil bunden af sine forventningerne til 2023 og ser nu et resultat efter skat på 380-420 mio. dollar. Der var tidligere ventet et overskud efter skat på 360-420 mio. dollar.
Aktien stiger 2,7 pct. til 395 kr.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Baseret på 1 anmeldelser
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her