31. aug. 2023 kl. 09:12
190 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Rockwool i hopla efter opjustering mens Am...

Rockwool og Ambu løber med opmærksomheden ved åbningen af det danske aktiemarked torsdag, hvor Rockwool trækker fra i toppen, mens Ambu synker til bunds. Begge selskaber har netop leveret regnskaber, der bød på opjusteringerne, som investorerne tager noget forskelligt imod.

Også Ørsted er i søgelyset oven på selskabets blodrøde børsdag onsdag, hvor milliardnedskrivninger kostede en fjerdel af aktiekursen og har kastet adskillige nye kursmål og anbefalinger af sig fra analysehuse.

Ved åbning handler det danske eliteindeks nogenlunde sidelæns, hvor udviklingen efter nogle minutters handel er et minus på 0,1 pct. til 1751,32.

Torsdag kan også blive en spændende dag, når man kigger i den makroøkonomiske kalender. I formiddagstimerne lander europæiske inflationstal for sidste gang, inden at Den Europæiske Centralbank, ECB, holder næste rentemøde 14. september.

Senere på dagen gives også en indikation for udviklingen i de amerikanske forbrugerpriser, når der frigives nye PCE-tal.

- Her vil især udviklingen i kerne-PCE blive fulgt tæt, da det traditionelt har været et vigtigt input i rentebeslutningerne hos den amerikanske centralbank, skriver Nordea i bankens morgenkommentar.

AMBU SER VÆKST

Ambu har torsdag morgen offentliggjort regnskab og i den forbindelse præciseret sin vækstprognose. Medicoselskabet forudser nu en organisk vækst på 6-8 pct. mod tidligere 5-8 pct.

Forventningen for overskudsgraden, EBIT. mar 2023ginen, før særlige poster er uændret på 5-6 pct. Prognosen for EBIT. mar 2023ginen blev allerede løftet den 10. juli, hvor Ambu også præsenterede foreløbige regnskabstal for de fleste poster.

Vækstbenet, endoskopiløsninger, leverede med en organisk vækst på 23 pct., mens anæstesiforretningen omvendt noterede en negativ vækst på 7 pct. i tredje kvartal.

- I første halvår sammenlignede vi stadig op mod nogle kvartaler, hvor en del af vores kunder stadig havde store lagre, som de ikke havde fået brugt på grund af corona. Det har vi nu fået skyllet ud, og derfor er det en fin vækst, vi ser i markedet, siger Ambu-chef Britt Meelby Jensen til MarketWire om udviklingen for vækstbenet.

Ambu-aktien lægger ud med et fald på 4,7 pct. til 85,10 kr.

ROCKWOOL OPJUSTERER

Bedre sigtbarhed med hensyn til prisudviklingen og energipriser er drivkraften bag endnu en opjustering fra Rockwool, og det har også fået Sydbank til at se mere lyst på isoleringsaktien, der får løftet sin anbefaling til "hold" fra "sælg".

Det skriver Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen, efter at Rockwool onsdag lige før lukningen af børsen leverede halvårsregnskab og en opjustering af forventningerne.

Rockwool opjusterede sine forventninger til driftsmarginen den 6. juli, hvor der også blev leveret enkelte foreløbige tal.

I andet kvartal falder omsætningen helt i tråd med de foreløbige tal med 7 pct., hvilket sker til trods for prisforhøjelser, og det er et vidnesbyrd om store fald i volumen.

Til gengæld melder Rockwool om mindre volumentilbagegang i andet end i første kvartal, hvilket ifølge Sydbanks analytiker indbyder til en forsigtig optimisme.

Aktien stiger ved åbning 5 pct. til 1763 kr.

ØRSTED FÅR EFTERDØNNINGER

Den danske vindparkudvikler Ørsted genvinder en minimal del af det tabte ved åbning torsdag, hvor aktien stiger 1,2 pct. til 426 kr.

Det sker efter en kursmæssige lussing onsdag, der barberede 58 mia. kr. af markedsværdien på en enkelt handelsdag.

Det skete efter annonceringen af store nedskrivninger på selskabets udviklingsportefølje i USA på 5 mia. kr., som potentielt kan stige til 16 mia. kr.

Goldman Sachs har efterfølgende sænket kursmålet for aktien til 600 kr. fra 790 kr., hvor købsanbefalingen gentages.

Også Citi har sænket sit kursmål for aktien, der nu lyder på 417 kr. fra tidligere 551 kr., mens anbefalingen er uændret køb.

Nordea har desuden sænket sin anbefaling til "hold" fra køb", mens DNB har skruet op for anbefalingen til "hold" fra "sælg".

Branchefællen Vestas har fået sit kursmål sat ned af finanshuset Citi til 315 kr. fra 340 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes.

Aktien åbner uændret i 160,18 kr.

PARKEN OPJUSTERER EFTER CL-TRIUMF

Parken Sport & Entertainment, der ejer fodboldklubben FC København, har opjusteret, efter at holdet spillede sig videre i Champions League. Parken, som blot havde kalkuleret med deltagelse i UEFA Europa League, venter nu en omsætning i 2023 på 1500-1550 mio. kr. og et resultat før skat på 350-375 mio. kr.

Aktien stiger 1,6 pct. til 127 kr.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her