29. dec. 2023 kl. 09:23
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Stille start med små udsving - Mærsk i top...

Det danske aktiemarked starter årets sidste handelsdag op stille og roligt med et beskedent plus. Der er ingen skemasatte selskabsnyheder, der kan rykke markedet.

Mærsk har dog fået ratenyt, der giver interesse for aktien efter et par dage med fald. Nye ordrer til Vestas kan også komme og påvirke vindmølle-aktiens kursudvikling.

Handlen ser ud til at blive yderst begrænset, da markedsdeltagerne blot venter på årsafslutning. Det er også tendensen internationalt. Der har været så godt som ikkeeksisterende med minimale udsving i de amerikanske aktier og en mere eller mindre tilfældig blandet udvikling på de asiatiske markeder.

Det danske eliteindeks stiger fredag efter ti minutters handel minimalt - 0,1 pct. - til 1822,97 efter en stigning torsdag på 0,5 pct. Det var den længste stigningsrække i indeksets historie siden dannelsen tilbage i 2016 med ti plusser i træk. Sidste handelsdag sidste år lukkede indekset i 1700,55.

Bevægelser i enkeltaktier er små og ingen over 1 pct. Øverst i indekset ligger aktierne i Ørsted, Pandora og DSV, der stiger mellem 0,4 og 0,6 pct. Og i bunden ligger Bavarian, Zealand og Genmab med fald på 0,2-0,7 pct.

MÆRSK MED GODT RATENYT

A.P. Møller-Mærsk fik godt ratenyt fredag morgen og stiger 0,5 pct. til 12.040 kr. efter godt ti minutters handel.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget 40,2 pct. til 1759,57. Fire destinationer - Vesteuropa, Middelhavet og den amerikanske øst- og vestkyst tegner for mere end halvdelen af indekset.

Samlet er indekset dermed steget 77 pct. de seneste fem uger og ligger i det højeste niveau siden november sidste år.

Der er dog fortsat usikkerhed om ruterne gennem Det Røde Hav. Efter flere angreb på skibe i Det Røde Hav besluttede Mærsk i sidste uge at omdirigere rederiets skibe, så de skulle sejle uden om Afrika og Suezkanalen, men nu vil flere af skibene fortsætte deres rute gennem den travle kanal.

VESTAS PÅ DEN GRØNNE GREN

Vindmøllekoncernen Vestas har været på den grønne gren i de seneste mange børsdage, hvor det er strømmet ind med ordrer ikke mindst fra USA.

Årsafslutningen markerer højsæson for nye ordrer, og 2023 kan vise sig at blive et rekordår.

Den seneste opgørelse viser, at Vestas´ samlede ordrehøst løber op i 16.467 megawatt i år. Dermed er der bare 1410 megawatt op til rekordåret 2019, hvor Vestas hentede ordrer på sammenlagt 17.877 megawatt. Dertil kommer en række uannoncerede ordrer for fjerde kvartal, som koncernen normalt har i baghånden, når selskabet præsenterer årsregnskab.

Vestas ligger fredag uændret i 215 kr.

Novo Nordisk har fået en usædvanlig store opmærksomhed i både danske og udenlandske medier den sidste uges tid.

Aktien falder fredag med 0,3 pct. til 696,10 kr. Torsdag steg aktien 0,9 pct.

Smykkevirksomheden Pandora og Zealand Pharma kæmper om førstepladsen for året i C25-regi. Pandora fører dog med en stigning på 90 pct. Fredag stiger aktien 0,2 pct. til 929 kr.

I den modsatte ender ligger Ørsted, hvis aktie er droppet omkring 40 pct. Fredag stiger Ørsted dog 0,8 pct. til 379 kr. og ligger i toppen af C25.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her