Ørsted og Vestas er atter i fokus på det danske aktiemarked onsdag morgen efter de to grønne aktiers store ridt tirsdag, hvor gode nyheder fra USA sendte aktierne op.
Efterfølgende har Vestas fået sænket sit kursmål hos Citigroup, mens Ørsted omvendt har fået en løftet anbefaling hos franske BNP Paribas Exane.
Køkkenkoncernen TCM Group står for regnskabsnyhederne tirsdag, mens Rockwool har fået et par løftede kursmål med på vejen efter sit regnskab for første kvartal tidligere på ugen, og Scandinavian Tobacco Group (STG) har fået et sænket kursmål efter sit regnskab tirsdag.
Alt sammen sker det i et overordnet afdæmpet marked, hvor pilen i den tidlige handel peger let nedad.
Det overordnede markedsfokus er efter den tunge del af regnskabssæsonen tilbage på den geopolitiske usikkerhed omkring Ukraine og Rusland og Israel og modstanderne i Mellemøsten.
Samtidig håber investorerne også på flere gennembrud på handelsfronten, inden den 90 dage lange pause i en række af USA´s toldsatser mod handelspartnere udløber.
- Der har ikke været banebrydende markedsnyheder det seneste døgns tid, og der er kun små udsving på aktiekurserne. Europæiske aktier står til at åbne nogenlunde neutralt onsdag, konstaterer Niels Rønholt, der er cheføkonom hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.
Tirsdag steg C25-indekset herhjemme med 1,4 pct. og kom dermed i samlet plus for året, efter at det i april var nede med lige godt 19 pct.
Onsdag morgen falder indekset fra start 0,3 pct. til 1780,36 - og dermed snert opad - men stadig en spids over - udgangspunktet for året.
ØRSTED LØFTES TIL NEUTRALT NIVEAU HOS FRANSK FINANSHUS
Energiselskabet Ørsted er blevet løftet til "neutral" fra "underperform" hos franske BNP Paribas Exane, fremgik det sent tirsdag af data fra Bloomberg News.
Kursmålet fastholdes samtidig på 300 kr.
Ændringen kom, efter at norske Equinor atter har fået grønt lys til at opføre havvindmølleprojektet Empire Wind i USA, efter at myndighederne ellers havde stoppet konstruktionen trods alle de nødvendige godkendelser.
Det fjerner et bjerg af usikkerhed for Ørsted også, og derfor steg aktien tirsdag med hele 14,5 pct. Onsdag morgen falder Ørsted dog med 1,2 pct. til 278,20 kr.
Vestas, som er leverandør til Equinors projekt, steg tirsdag med 4,8 pct., og onsdag morgen falder den med 0,1 pct. til 111,15 kr.
Vindmølleproducenten har dog hos amerikanske Citigroup fået sænket sit kursmål til 190 kr. fra 220 kr., mens den positive anbefaling "køb" dog fastholdes.
Efter Rockwools regnskab for første kvartal mandag eftermiddag har stenuldsproducenten fået løftet sit kursmål hos britiske Barclays til 330 kr. fra 300 kr., mens anbefalingen ifølge Bloomberg News´ data er fastholdt på "ligevægt".
Jyske Bank, der har anbefalingen "hold" af Rockwool, har i øvrigt løftet sit kursmål til 315 kr. fra 300 kr.
Rockwools B-aktie stiger onsdag morgen med 0,1 pct. til 304,20 kr.
TCM FASTHOLDER FORVENTNINGERNE EFTER FREMGANGSRIGT KVARTAL
Køkkenkoncernen TCM Group havde pæn fremgang i første kvartal, hvor både toplinjen og driften gik i den rigtige retning.
Derfor holder selskabet også fast i sine forventninger om fremgang set over hele året, hvor TCM venter en omsætning på 1250-1400 mio. kr. mod 1203,8 mio. kr. sidste år.
Samtidig ventes der et justeret driftsresultat (EBIT) på 90-120 mio. kr. mod 90,3 mio. kr. i 2024.
Aktien stiger fra start med 0,3 pct. til 78 kr.
Tirsdag bød Scandinavian Tobacco Group (STG) sig også til med regnskab for første kvartal.
Og efterfølgende har Deutsche Bank sænket sit kursmål for aktien med 13 pct. til 90 kr.
Anbefalingen er fortsat "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News.
STG faldt tirsdag med 12,5 pct. efter regnskabet, der bød på en nedjustering af forventningerne. Onsdag morgen fortsætter nedturen med et dyk på 1,0 pct. til 85,60 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her